Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Carl Snoilsky (f. 1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Snoilsky
631
«..
frembrydende Udtryk, men som stempler Digterens Syn
paa historiske Personer og Forhold ikke mindre end
hans Blik paa de Figurer og Billeder af det daglige
Liv, som han under sit Ophold i fremmede Lande og
Verdensdele har havt for Øje. Der er nu en stor
Grundsum af Fred og Mildhed i hans Sjæl.
Snoilsky er bleven udpræget svensk. Han har givet
sig til med stort Talent og varm Kærlighed til
sin Genstand, i Romanceform at skildre en Række
Optrin af Sverigs historiske Liv, og han har
leveret Historiemalerier som v. Rosen maler dem;
sjælfulde, udførte med en Kenders Omhu for Bohave
og Dragter. Han har ikke kunnet undgaa nu og da at
minde om Runebergs Formning af slige Æmner; kun er
Sprogbehandlingen niere forfinet. I Snoilskys Sind
findes Fædrelandskærlighedens og Kongebeundringens
hele Religiøsitet lyslevende; Sverigs Karl’er
og Gustav’er og Oscar’er er Genstande for hans
oprigtige og barnlige Dyrkelse; han har under
alle sine Ungdomsstrejftog bevaret det kongelig
svenske Følelsesliv uskadt i sin Sjæl. Han er
saaledes optraadt som Nationaldigter i en noget
anden Forstand end jeg personlig havde ønsket,
han skulde blive det. Jeg havde hellere set ham
digte i Pagt med Sverigs Nutidsliv end med Sverigs
historiske Minder. Snoilsky er paa samme Tid som han
er bleven mere national bleven mindre moderne. [Han
blev Nutids-digter paany i en senere Samling med
Digtet I porslins fabriken.]
Snoilsky er dernæst bleven mere human og etisk. Næsten
alle hans Poesier forherliger Dyder: Tapperhed,
Kriger- og Vasaltroskab, Kyskhed, Kærlighed udover
Graven, Medlidenhed med de Ulykkelige, ægteskabelig
Tillid og Ømhed o. s. v. I det smukke Digt Generalskan
vises f. Eks., hvorledes end ikke den gamle tapre
Ægtemands Podagra har noget afskrækkende for hans unge
trofaste Frue. Paa en højst poetisk Maade er i Almosor
og For sent de lykkeligt Stilledes Ligegyldighed
mod Armoden bekæmpet. Særlig staar det sidste Digt,
som fremstiller Angeren over af ren Dovenskab ikke
at have givet en Almisse, lige højt ved sin Følelse
og sin Form.
Som Kunstner er Snoilsky i sin sidste Fremtræden
mere udadlelig end nogensinde. Hemmeligheden ved hans
Stil er dens Forbeholdenhed. Ingen forstaar i nordisk
Lyrik som han den Kunst at antyde og lade ane, hvad
han er for behersket og for stolt til at udbrede sig
over. Han har efterhaanden fundet den Form, under
hvilken han kan gøre Læseren delagtig i sin Sjæls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
