Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 August
Strindberg
villet noget Nyt. I sin Roman Den sidste Athenienser
havde han talt den vesterlandske Kulturs Sag overfor
østerlandsk Religion og selv i en - senere sløjfet
- Fortale betegnet sin Bog som et Spyd slynget mod
de teologiske Modstanderes Lejr; hans Forherligelse
af Hellenismen var her saa fredelig, at den enedes
godt med den sympatiske Fremstilling af en noget
fantastisk Urkristendom uden Fanatisme og uden
Mirakeltro. Dernæst havde han i et kritisk Skrift
Bibelens Lære om Kristus forsøgt at godtgøre Jesu
Menneskelighed ud fra det Ny Testamente selv. Saa
lidet ubetinget Nyt, den med stor Lærdom udarbejdede
Bog end bragte, gjorde den dog en overordenlig Opsigt
og foranledigede en langvarig Fejde. Atter og atter
har det jo i dette Aarhundrede vist sig, hvor lidet
dybt de tænkende Aanders Forskninger og Ideer er
trængte ind i de læsende Massers Bevidsthed. Hvorledes
var det ellers tænkeligt, at Strauss’s Jesu Liv
henved 60 Aar efter Voltaires Død kunde sætte hele
Tyskland i Oprør, og at en saa lidet udfordrende Bog
som Renans Jesu Levned en Menneskealder derefter
kunde afstedkomme en saadan Sindsbevægelse i alle
romanske Lande og adskillige germanske. Renans Arbejde
var et kunstnerisk, et historisk-sjælegranskende
Forsøg; Rydbergs lidt tidligere Skrift var kun
anvendt Sprogvidenskab, Strid om Forstaaelse af
Bibelsteder. Saa konservativ var Aanden i Sverig,
at selv dette virkede nyt, gjorde Indtryk, vakte Uro
i de Unges Sind og Vrede i mange Ældres.
l
Først 1879 udkom der en Bog, Strindbergs Røda Rummet,
som røbede, at Sverig ikke vilde slaa sig til Ro
med en Tvivl om Helvedstraffenes Evighed og en anden
Tvivl om Jesu dobbelte Natur.
Med ét Slag var Læseverdenens Opmærksomhed vakt for
en Aand, som havde den Egenskab, der altid udfordres
til at frembringe noget virkelig Nyt, men som særligt
i Sverig krævedes til at røre op i Borgerstandens
forhærdede Sindelag: Hensynsløshed overfor Vedtægter
og alment anerkendte Fordomme.
Strindberg havde da allerede frembragt ikke lidt. Men
stærkt blev der først lagt Mærke til ham, da han
optraadte som en Oprører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
