Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - August Strindberg (f. 1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Strindberg
653
I 1881 og 82 udkom Strindbergs omfangsrige og
underholdende, men noget dilettantiske Værk Svenska
Folket, et Forsøg paa at skrive Sverigs Historie som
ren Kulturhistorie fra Folkets, ikke fra Kongernes
Synspunkt. Ikke ringe Opsigt vakte heri Paavisningen
af, at den for sine spartanske Dyder berømte Karl
XII havde ført en hel Stab af Kokke og Mundskænke
med sig i Felten.
1883 bragte de to ypperlige Bind Svenska oden
och åfventyr med Noveller fra Sverigs Middelalder
og Femtenhundredaarstid, farverige og stilfulde,
gammeldags i Tonen og frisk fortalte. Nogle enkelte af
disse Smaastykker Odlad frukt og Hogre åndamål hører
til de kunstnerisk mest fuldendte Ting i Strindbergs
Livsværk.
Det vakre Bind Utopier i verkligheten fra 1884
gav i Form af Virkelighedsskildring hans daværende
Fremtidshaab (om det harmoniske Samliv mellem Mand
og Kvinde i Godin’s socialistiske Fællesbolig, som
Strindberg her skildrede, før han havde set den, og
senere paany - om en Tid, hvori Krig er afskaffet
mellem Europas Folk o. s. v.). I denne Bog er
Strindberg overbevist Socialist «som alle fornuftige
Mennesker er det», hedder det udtrykkelig i Fortalen.
Snart kom dog den Tid, hvor Strindberg i sin
Socialisme kun saa en Levning af den Kristendom, med
hvilken han havde brudt. Overgangene er her skete
med Hurtighed. Da han under Processen om Giftas i
1885 bl. A. betragtede sig som anklaget for Ateisme,
betegnede han sig udtrykkeligt som Deist, havde
ogsaa kort forinden skrevet Søvngængernætterne i
deistisk Aand. Disse mystiske Digte udtrykte Tro paa
Gud og Ærefrygt for Kristendommen. Saa kom Omslaget
saa pludseligt, at selv de, der længe havde fulgt
Strindbergs Forfattervirksomhed, ikke forstod det
straks.
1886 stod i Politiken en Fabel, som opfattet efter
Ordlyden var afgjort ateistisk. Jeg læste denne
Fabel i Udlandet, troede paa en Trykfejl og skrev
til Bladet, at der maatte være udeladt et afgørende
ikke eller lignende, siden Fabelen var ateistisk i
sit Sigte. Man svarte mig, at der ikke var indløbet
nogen Fejltagelse; Strindberg havde vel været Deist
i December, men var Ateist nu i Marts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
