- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
694

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Anne Charlotte Leffler (1849–1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

694 Anne-Charlotte
Leffler

som en af de smukkeste Jernbane-Linjer i Verden, den
fra Malmø til Stockholm derimod som den styggeste og
mest dræbende kedsommelige, hun kendte,

Det var ikke blot ved sin Modtagelighed, at hun i
høj Grad var Kvinde. -Hun var trods sit aandelige
Mod overordenlig frygtsom - overfor en Lyd, en Ko,
en Hund, upraktisk i den Grad, at hun aldrig kunde
finde Vej alene eller alene købe sig en Kjole, og
hun havde en ualmindelig Lyst til at efterligne sine
Venner i Alt, hvad hun saa dem gøre.

I Aaret 1885-86 begyndte Sonja Kovalevsky at forfalde
til Grubleri over sin Skæbne og til Sorg over,
at Livet ikke havde skænket hende Opfyldelsen af
hendes højeste Ønsker. Hun sværmede da for en Forening
mellem Mand og Kvinde, i hvilken den Enes Intelligens
skulde understøtte den Andens, samarbejdende under et
Kærlighedsforhold. Hun drømte derfor om at finde den
Mand, der paa denne Maade kunde blive hendes andet
Jeg, og det var mest Overbevisningen om aldrig at
kunne finde ham i Sverig, der gjorde Opholdet der
utaalelig! for hende. Hun trængte ægte kvindeligt
til at blive forstaaet paa Halvvejen til sit Arbejdes
Maal allerede, til at blive opmuntret og beundret for
hvert lille Fremskridt hun gjorde, og det til Trods
for, at hun havde en Videnskabsmands rene, betagende
Begejstring for det videnskabelige Arbejde. Med
den matematiske Evne fulgte den Begrænsning, som et
saadant Talent for det Abstrakte naturligt maatte
medføre, ringe Sans for Naturen og næsten ingen for
bildende Kunst.

Des mærkeligere er hendes digteriske Gave. Højst
lærerig og morsom er Fru Lefflers Skildring af de
to Damers Samarbejden paa Dobbeltdramaet Kampen
for Lykken, hvortil Fru Kovalevsky gav Ideen, og
betegnende er dennes Skildring af sig selv som den
Alice, hvis Drøm det er at blive den Første, den
Eneste, for et andet Menneske - noget, der aldrig
faldt i Sonja Kovalevsky’s Lod.

I Begyndelsen af Aaret 1888 lærte hun den Mand at
kende, som blev Hovedpersonen i hendes Liv, og i
hvem hun straks efter Bekendtskabets Stiftelse saa
den genialeste Personlighed, hun nogensinde havde
truffet. Det var en Landsmand af hende, som paa det
Tidspunkt efter Indbydelse besøgte Stockholm. Disse
Liniers Forfatter, der har kendt denne Mand, før
Fru Kovalevsky lærte ham at kende, og som paa hans
Henrejse til Stockholm netop gjorde ham opmærksom paa,
at han dér vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free