Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Mathilda Malling (f. 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mathilda Malling
709
har i de senere Aar overfor den gennemgribende og
skarpsindige Kritik, der er udfoldet overfor hine
Arbejder, ændret sin Synsmaade og har uden at overse
Mandens stærke Skyggesider skænket det. store, i saa
mange Maader beløjede og miskendte Geni sin Deltagelse
og sin Hyldest.
Blandt de mange Forhold i Napoleons Liv, der i
disse sidste Aar er blevne undersøgte, er ogsaa
hans Stilling til det kvindelige Køn, og den Bog,
’som Masson har udgivet derom, er en af dem, der
med mest Lidenskab er bleven læst. Den unge Pige,
hvem Forfatterinden her har anbragt i Forhold til
Napoleon, er en opdigtet Skikkelse, og heller ikke
nogen anden ung Kvinde af hendes Kaar og høje Fødsel
har indtaget den Plads, som her er givet hende;
men der var i Bonapartes Liv et tomt Rum, hvor
hun passede ind; der foreligger Ytringer af ham,
som tydeligt viser, at han netop paa dette Tidspunkt
havde den største Tilbøjelighed til at skille sig fra
Josephine for at ægte en ung Pige af en af Frankrigs
største Familier. Forfatterinden lader ham blive
lidenskabeligt forelsket, som han havde været det i
Josephine fire Aar før; men med en anderledes sjælfuld
Kærlighed og efter at hans Syn paa Josephines hele
uværdige Skikkelse og hendes mangeartede Forræderier
havde givet ham Trangen til at møde en stolt og
ubetinget tilforladelig Kvindes Hengivenhed. Der
er med stor Iver holdt over, at Bona-parte her i
Romanen ikke fremkommer med nogen Ytring, som han
ikke enten har sagt eller dog kunde have sagt, og
Enhver, der er lidt inde i Memoire-Literaturen, vil
anerkende Forfatterindens Kunst. Ikke destomindre
var det uundgaaeligt, at Bonaparte er bleven en
adskilligt mere romantisk Elsker, end han har været
eller havt Tid til at være. Jeg tror f. Eks. ikke paa
den historiske og psykologiske Mulighed af hans Ridt
til Belles Rives for at træffe Edmée.
Det- var en fortræffelig Idé af Forfatterinden at
vælge til Heltinde en ung Pige af gammel kongetro
Familie, opdragen i selve Vendée, som aldrig om
Revolutionen har hørt andet end Forbandelser og om
Bonaparte aldrig andet end Ondt, lade hende komme
til Paris og langsomt blive omvendt. Særdeles god
og stemningsfuld er Skildringen af Bonapartes Revy i
Tuileriegaarden, hvor Edmée som Tilskuerinde ser ham
første Gang, og endnu finere er Udførelsen af hendes
første Foretræde hos ham og den stolte Holdning, hun,
baaren af alle sine Fordomme, overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
