Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenske Personligheder - Selma Lagerlöf (f. 1858)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sige Snyltegæst, af den djærve Majorinde paa Ekeby, saa af taabelig
Overtro fornegter sin Velgørerinde og lader hende i Stikken, saa
fremdeles oplever en broget Række af erotiske og ydmygende
Skæbner. Omridsene af hans Skikkelse er givne med stort Talent,
men heller ikke mere end Omridsene. Han staar kun i hver
enkelt Situation levende for En, ikke som Helhed, ikke som
Menneske. Man vilde, hvis man mødte ham, ikke kende ham igen.
Forfatterinden har hørt fortælle om ham; men heller ikke hun
kender ham, som en Digter maa kende sine Personer. Hun har
maaske levet med ham, men ikke i ham.
Hvad Frk. Lagerlof her har formaaet, det er da at tegne
raske Silhuetter af en hel Del snurrige gamle eller halvgamle
Æventyrere, Svirebrødre og Don Quijote’r, der staar des
tydeligere for Læseren, jo mindre han erfarer om dem. Hun har
fremdeles evnet at give Antydning af en Række Kvindeskikkelser,
djærve eller smægtende, alle stærke i Elskov og Æresfølelse; vel
saare forædlede, men ikke usandt opfattede. Dog, vel at mærke,
hun har kun evnet en Antydning.
Hvad hun især har formaaet, er dette: at sætte i Scene ved
sin Kunst. Hendes Fortællemaade virker ved Anslagets
overordenlige Sikkerhed. Hun griber gerne for at forøge Virkningen først
ved Siden af Sagen. Saa gaar hun løs paa den. Man læse f. Eks.
den Skildring af de gamle Vogne, som findes i Originalens syvende
Kapitel og som indleder Kavallerernes tilsigtede Bortsendelse fra
Gaarden i den gamle Vogn, hvori enhver af dem kom. Ad en
saadan Omvej bevæger vi os, indtil vi, uden at være forberedte
derpaa, pludselig staar Ansigt til Ansigt med, hvad Forfatterinden
vil vise os.
Om nu denne Forfatterinde er udviklingsdygtig eller ikke,
det vil røbes af hendes næste Bog, i Fald hun træder ud af
Barndomsdrømmenes Æventyrland og indskrænker sin
Fortællen-Historier til Beretning af Sjælehistorie alene. Hun burde maaske
nu i stoflig Henseende sætte sig paa Fastekost. Den, der vil
tudere og skildre Menneskehjertet, behøver ikke noget stort
Sceneri eller nogen Overflødighed af Personer. En Mand, en
Kvinde, et Barn, det er allerede en hel Lilleverden, et helt
Vermland, ja mange Vermlande. Frk. Lagerlof har nu fortalt os, hvad
hun har hørt og drømt om. For Fremtiden bør hun vistnok
skildre os, hvad hun har set og følt og fuldt forstaaet.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
