Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Indledning
disse Bøger er grundede, er yderst ringe. De beholder
et andet Værd; men til Livet har de lidet eller intet
Forhold, skønt de hører til de Bøger, der iøvrigt
har havt størst praktisk Virkning. De tilhører en
fra Skotland indført tvivlsom og nu næsten op-given
Kunstart, den historiske Roman, som frembragt af
en fuldblods Tory var udgaået fra en Aandstilstand,
der havde alle sine Idealer i Fortiden ligesom vor.
Faa en saadan Aandstilstand preller altfor mange
af Aarhundredets store Begivenheder af. Den græske
Frihedskrig, hvis Udbrud andensteds giver Signalet til
saa store literære Omslag, som i Frankrig og Tyskland
bliver hele Skolers Bane og fremkalder nye Skoler,
foranlediger vel hos os adskillige smukke Digte,
men efterlader sig. dog neppe noget dybere Spor i
Danmarks Poesi end hine berømte Linjer i Kong Salomon
og Jørgen Hattemager: «Hvad mener Hr. Baronen vel om
Grækernes Affærer?* En Begivenhed som Revolutionen i
Juli 1830 sætter sig hos saa djærv, saa fri en Aand
som Poul Møller intet andet Minde end hint forresten
saa smukke og saa betegnende Digt Kunstneren mellem
Oprørerne, et Digt, der ved sin Fyrstetroskab, sin
Kunstner-Ligegyldighed for Omverdenens Begivenheder,
sin ubegrænsede Foragt for alle Samfundsbevægelser
maler hele Tidsrummet herhjemme. For Poul Møller
var Revolutionerne virkeligt personliggjorte i «to
frisindede Drenge og en lam Redaktør». Byrons en
Fjerdedel af Aarhundredet beherskende Poesi, som ved
hans stolte Død forplantes Verden over, naaer ogsaa
til os; men kun Drapperiet tiltaler her, Tankerne og
Typerne vogter man sig vel for at tilegne sig. En af
vore ædleste og skønneste Digternaturer, Biskopsønnen
Frederik Paludan-Muller, tilegner sig Versemaalet,
Rytmen, Stemningsvekslingen, den barokke Skiften
mellem Sværmeri og Spot i Byrons fortællende Digtning,
men kun for at benytte denne Form som Indklædning
for hele det overleverede Tanke- og Følelses-Sæt. Han
helder den gamle Vin paa de nye Flasker og udvikler
sin Poesi lidt efter lidt til et begejstret Indlæg
for asketisk Moral og den stiveste Rettroenhed.
En af Aarsagerne til denne Foreteelse maa sikkert
søges i Beskaffenheden af den Samfundsklasse, som
i dette Aarhundrede har frembragt ikke blot vor
skønne, men ogsaa for en stor Del vor videnskabelige
Bogavl. Medens Frankrigs og Englands Literaturer for
en stor Del er udarbejdede af uafhængige, tildels
højtstillede Mænd med frit Blik og vid Synskres,
og medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
