Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - III. Werther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werther
39
Ægthed; hvert Ord hos denne er følt, men Julies
sammensatte Sætninger er kolde. Hvert Øjeblik
forfalder hun til Foredrag om Dyden og om det højeste
Væsen. Hun har Vendinger som denne: «I den Grad er
alle menneskelige Anliggender et Intet, at naar det
Væsen undtages, der eksisterer ved sig selv, gives der
intet Skønt undtagen det, som ikke er» hun mener vore
Illusioner. Julie udfolder Følelser og Fornuftgrunde
i højtravende Stil. Hvor naiv og naturlig tager ikke
den kraftige Charlotte sig ud i Modsætning til hende,
f. Eks. i hin berømte Situation, da hun skærer Brødet
til sine Søskende. Naar der hos hende er Noget, som
ikke er Læseren ret tilpas, da synder hun ikke ved
Deklamation men ved et Stænk af følsomt Sværmeri,
som i den Scene, hvor hendes og Werthers Tanker
mødes, idet hun under Regnvejret ser ud gennem den
fugtige Rude og udbryder i Ordet < Klopstock!» Og
fra Saint-Preux til Werther er Fremskridtet lige saa
stort. I Saint-Preux var der, som Navnet allerede
antyder, endnu nogle Mindelser om det ridderlige
Ideal. Det er Goethe, den moderne Tids Digter, som gør
det af med dette Ideal. I hans Helte er Fremstillingen
af det fysiske Mod, som aldrig forfejler sin
Virkning paa barnlige Læsere, skudt næsten mere end
tilbørligt til Side. Saaledes i Wilhelm Meister og i
Faust. Derfor er da Werther heller ikke en Ridder,
men en tænkende og følende Verden i det Smaa: Han
omfatter fra sit begrænsede Punkt i Rummet’ den
hele Tilværelse, og Uroen i hans Sjæl er den Uro,
som bebuder og ledsager en ny Tidsalders Fødsel. Hans
Grundstemning er uindskrænket Længsel; han tilhører
en Tid, som for-udføler og indvarsler, ikke en
Tid, som opgiver og fortvivler. Vi vil faa at se et
Modstykke til ham i Chateaubriands René. Grundkilden
til Werthers Ulykke er Misforholdet mellem Hjertets
Uendelighed og Samfundets Skranker. Tidligst var
Heltene i Literaturen Fyrster og Konger; deres
Kaar stod i Overensstemmelse med deres sjælelige
Højhed; Modsætningen mellem Attraa og Magt var
ukendt. Og selv da Literaturen udvidede Kresen af
sine Foretrukne, holdt den sig til dem, som fornem
Fødsel og Rigdom havde stillet højt over Livets lave
Møje og Besvær. Goethe har i Wilhelm Meister angivet
Aarsagen: «0 trefold Lykkelige, siger han, er de, som
deres Fødsel straks stiller paa Menneskehedens Højder
og som aldrig har beboet, aldrig engang gen-nemrejst
den ydmyge Dal, hvori saa mange retskafne Sjæle
tilbringer et ynkværdigt Liv. Neppe er de til, før
de stiger ombord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
