Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Obermann
55
Udkaarne Aanders Kor. Bogen begynder: «Man vil i disse
Breve finde Udtalelser af en Aand, som føler, ikke
af en Aand, som arbejder.» Alt ligger heri. Hvorfor
arbejder han ikke? Fordi han er ulykkelig. Hvorfor er
han ulykkelig? Fordi han er altfor ømtaalig, altfor
modtagelig for Stemninger og Indtryk. Han er lutter
Hjerte, og Hjertet arbejder ikke.
Det var Regelens, Mandstugtens, Militærdespotiets
Tid. Det
var den Epoke, i hvilken blandt
Videnskaberne Matematiken
stod i højest Anseelse, blandt Dyderne
Handlekraften forenet
med Evnen til ubetinget Underkastelse. Obermann
tilhører ikke
med en eneste Fiber i sit Hjerte denne
Tid; thi han afskyr
baade Disciplinen og Matematiken saa kraftigt som
nogen senere
Romantiker kunde gøre det. Han spotter de Filistre,
der daglig
gaar den samme afmaalte Spaseretur og daglig
vender om paa
samme Sted. Han holder ikke af forud at vide,
hvorledes hans
Følelse vil blive paavirket. Lad Aanden,
siger han, stræbe at
give sine Frembringelser en vis Symmetri, Hjertet
arbejder ikke
og kan kun frembringe, naar man forskaaner
det for al Til-
dannen. Man føler dette forstandsfjendtlige Princip
i hans Breve:
ie udgør en tung, bred, alvorlig, slet skreven Bog,
der tager sig
ud som en Række Improvisationer, hvilke Forfatteren
i Følelsen
if, at de var hans Hjertes Børn, ikke har villet
eller kimnet give
logen vindende eller tiltalende Form. Ganske vist
er der Guld-
vorn skjulte rundt omkring i Værkets tunge
Malm; men disse
ruldkorn maa opsøges med pinlig Møje, medens et
literært Talent
;ilde have formaaet at forgylde den hele Masse
dermed.
Bogens Helt hører til den Klasse af Ulykkelige,
som synes ikabte for Livets Skyggeside og aldrig
kommer til at bo i dets >ol. Der er, som Hamlet
siger, foruden mange fortrinlige Egen-kåber en
egen «Last» i deres Natur, som standser
Delenes Sammenspil. I Uhrets saa fint sammensatte
Indre brister nu en ille Fjeder, nu et lille
Hjul, og Værket staar for lange Tider tille.
Obermann har ingen fast Sysselsættelse, ingen
Virkekres, ntet Fag og havner først paa Bogens
sidste Sider i det Forsæt t ville optræde som
Forfatter; men Læseren faar ingen ret Tro il at
der paa denne Bane venter ham Held. Hvem
der har ragt et nok saa lille Værk for
Lyset og som husker tilbage, ed, hvilken næsten
utrolig Mængde af gunstige Omstændigheder er har
maattet indtræde, hvilket overordenligt Antal af
smaa g store Hindringer han har maattet overvinde,
hvor nøje han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
