Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VI. Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Emigrantliteraturen
Jurabjergene til et andet, levede og skrev paa
ubesøgte, ensomme Steder og aldrig var længe nok
paa noget Sted til der at fuldende det der begyndte
Haandskrift. Saaledes oplevede han i en meget ung
Alder foruden alle de tidligere Indtryk, ban havde
modtaget af Tidsalderen, det hele Indbegreb af
Landflygtigheds-følelser og Emigrantstemninger. Og
det er disse Følelser og Stemninger, der danner
Baggrunden for hans første digteriske Forsøg. Maleren
fra Salzburg blev skrevet i Bjergene under uophørlig
Vekslen af Opholdssted.
Le peintre de Sa.ltzbou.rg, journal des emotions
d’un cæur souffrant, suivi des Meditations du
cloitre er Titelen paa den oprindelige Udgave, Paris
1803. De Klostertanker, der her er givne i Tilgift
til Romanen, har en vis Interesse som Udtryk for
raadende Stemninger hos det unge Slægtled. De har
samme Formaal som René at lægge et kraftigt Ord ind
til Bedste for Klostrenes Genoprettelse. Det hele er
en Monolog, holdt af en i egen Mening højst Ulykkelig,
der jamrer over intet Kloster at finde, hvor han kunde
ty ind, og som ved en lang klagende Ordstrøm naivt
synes at ville godtgøre sin Adkomst som fremtidig
Trappist: «Jeg, der er saa ung endnu og allerede saa
ulykkelig, jeg, der med en altfor tidlig Erfaring
har gennemskuet Livet og Samfundet og er fremmed for
Menneskene, som har saaret mit Hjerte; jeg, der er
berøvet enhver Forhaabning, som før har skuffet mig
- jeg har i min Elendighed søgt et Tilflugtssted
og intet fundet.» Herefter følger en lang Lovtale
over Munke og Nonner, disse «Fredens Engle, der kun
bad, trøstede, opdrog og plejede Syge, bragte milde
Gaver, fulgte de Dødsdømte til Skafottet og forbandt
Heltenes Saar.» Hvorved har dog disse Guds Mænd og
Kvinder kunnet paadrage sig den rasende Forfølgelse,
der er enestaaende i Fanatismens Aarbøger! Hvor er
det muligt, at det 18de Aarhundredes Lovgivere har
kendt det menneskelige Hjerte saa slet, at de ikke
har forstaaet eller anet et eneste af de Tilfælde,
for hvilke Religionen har opfundet Klostrene:
«Her staar et helt Slægtled, hvem de politiske
Begivenheder har givet den Opdragelse, der blev
Achilles til Del. Vi er blevne nærede med Løvemarv og
Løveblod; og nu, da en Regering, som ikke overlader
noget til Tilfældigheden og som bestemmer Fremtiden
[o: Napoleons Regering, mod hvilken allerede disse
Udtryk var dristige], nu da denne Regering har sat
Skranker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
