Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adolphe
93
Klokkesiet og at kunne komme efter Tid og Lyst. Hun,
som før var et Maal, er nu bleven et Baand.
Hvor er l henne, alle I skønne Romaner, i hvilke
Elskeren aldrig havde Andet at bestille end at elske,
i hvilke han elskede fra Morgen til Aften, stod op om
Morgenen for at elske, elskede hele Dagen og tilbragte
en søvnløs Nat af Kærlighed! Det er et kraftigt og
virkelighedstro Træk i Adolphe, at Elskeren føler
Tabet af sin Tid som et Tab.
Og det nytter ikke, at han tilerobrer sig sin Tid,
naar han dog taber sin Sindsro igennem Deltagelsen;
thi udebliver han engang imellem, berøver Tanken
om hendes Sorg derover ham al den Tid, han vinder,
medens han tillige dunkelt føler sig opirret ved
i den Grad at være undergiven et andet Menneskes
Herredømme. Kommer han saa til hende, ilde tilmode
over at være kommen meget hurtigere igen, end det
var klogt af Hensyn til hendes Rygte og hans eget
Arbejde, finder han hende ulykkelig over at han
er udebleven altfor længe. Han har lidt to Timer
under Forestillingen om hendes Venten, han maa
nu lide to andre Timer, før han kan stille hende
tilfreds. Alligevel føler han sig ret lykkelig,
vil gerne finde det sødt at blive elsket saaledes,
men trøster sig dog egenlig ubevidst med, at U
ensartetheden af deres Stilling tidligt eller sent
maa gøre Ende paa Forholdet.
Først lider han nu under ikke at kunne være ærlig;
thi Greven kommer tilbage og han er nødt til at
bedrage ham. Saa lider han den Kval at se Eleonore
opofre Alting for hans Skyld og paa én Gang opgive
sit Hjem og sin Formue. Og denne Kval er dobbelt, dels
egenkærlig, thi han græmmer sig over at se sin Frihed
lammet ved det Offer, hun er lykkelig ved at bringe
ham, dels medfølende, thi han ser Samfundet kaste sig
over hendes Rygte med et hyæneagtigt Raseri. Alt hvad
hun ved Aars ulastelige Opførsel har vundet, taber
hun paa én Dag. Hendes Stolthed vaander sig, og hans
Hengivenhed bliver til Pligt. Der er fra nu af imellem
dem en hemmelig Lidelse, som de ikke betror hinanden.
Adolphes Karakter begynder at fordærves. Paa samme
Tid som han duellerer med En, der har omtalt Eleonora
ilde, skader han selv ufrivilligt hendes Rygte;
thi han søger en Art Trøst for den Afhængighed,
i hvilken han lever, ved alle Vegne at spotte over
Kvinderne og over de Mænd, som staar under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
