Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Emigrantliteraturen
eget Liv, der ligger til Grund for denne Roman. Bogen
behandler en Kvindes pligtstrenge Forsagen af et
lykkeligt Ægteskab - Erindringen om Forfatterindens
ungdommelige Afkald paa Mont-morenc3r’s Haand, afgav
her en ’Virkeligheds-Baggrund. Men Bogens egenlige
Indhold er dog den elskende Kvindes Kamp mod Samfundet
for sin Lvkke og Samfundsdommens raa Tilintet-
+s fj
gørelse af den Enkeltes Fred - og det var de friske
Indtryk fra Forfatterindens sidste Leveaar, hendes
Forhold til sin Mand og til Benjamin Constant,
som her gav Bogen dens Holdning. Skilsmissen fra
Baron Staél-Holstein havde skadet hendes Anseelse,
Forholdet til Constant var næsten en offenlig
Begivenhed og han var utvivlsomt Fader til hendes
i Aaret 1797 fødte Datter Albertine, den senere
Hertuginde af Broglie. Fru de Stael tvivlede sikkert,
da hun skrev Delphine, intet Øjeblik paa, at Constant
agtede at lyse denne Datter i Kuld og Køn ved et
snarligt Ægteskab, men hvor rig og højtstillet hun
end var og hvor meget Hensyn den offenlige Mening end
tager til Rigdom og den dermed følgende Uafhængighed,
saa følte hun dog bittert baade KlafFerens snigende
Forfølgelse og Farisæismens velover-lagte Attentater
paa Rygtemord.
Delphine bærer det modløse og selvopgivende Motto,
der røber sin Forfatterinde, Fru de Staéls Moder: «En
Mand bør forstaa at trodse den offenlige Mening, en
Kvinde at underordne sig den», et Motto, til hvilket
Bogens Indhold svarer, men som dens Aand og selve dens
Udgivelse ligefuldt modsiger. Thi den er et Indlæg
for Berettigelsen af Skilsmisse og den udkom samme
Aar som Napoleon afsluttede Konkordatet med Paven;
den angriber det uopløselige Ægteskab og de kirkelige
Løfter netop i det Øjeblik, da Lovene om Ægteskabet
skærpedes og da Kirken genvandt en Del af sin gamle
Magt.
Bogen svarer til sit Motto, forsaavidt som den
igennem sin Heltindes Skæbne lærer, at den Kvinde,
der selv efter nok saa ædelmodig og nok saa langvarig
en Opofren af sit eget Vel, og om det saa blot var
for at forhindre sin Elskedes Undergang, kommer
udenfor Samfundets Rettesnor, redningsløst maa gaa
til Grunde. Den modsiger dette Motto, forsaavidt
som den skrigende Uretfærdighed i denne Skæbne taler
stærkere end nogen Deklamation mod det Bestaaende om
Samfundets Ufuldkommenhed og om Urimeligheden af den
Magt til at kue og tilykkeliggøre, som Menneskenes
Kortsynethed og Umandighed har tildelt for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
