Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Emigrantliteraturen
linger vor Samvittighed og befrir os fra ethvert andet
Aag. De véd, at den Opdragelse, jeg har modtaget,
langt fra at trælbinde min Aand, snarere har gjort den
altfor uafhængig. Det er muligt, at endog overtroiske
Forestillinger passer bedre for Kvindernes Bestemmelse
end Aandsfrihed; vi svage og vaklende Væsener trænger
i alle Retninger til Støtte, og Kærligheden er en
Slags Lettroenhed, der maaske er tilbøjelig til at
forene sig med alle de andre Arter af Lettroenhed og
Overtro; men den ædle Beskytter af min Ungdom havde
Agtelse nok for min Karakter til at ville udvikle
min Fornuft, og aldrig har han forlangt af mig,
at jeg skulde antage nogen Mening uprøvet. Jeg kan
da tale med Dem om den Religion, jeg elsker, som
om ethvert andet Æmne, mit Hjerte og min Forstand
frit har prøvet, og De kan ikke tilskrive det,
jeg vil sige Dem, paabudne Vaner eller Barndommens
uovervejede Indtryk . . . Sæt Dem da ikke, Léonce,
imod den Trøst, som den naturlige Religion skænker
os.» Man hører Efterklangen af Rousseau, Reaktionen
mod Voltaire i denne Præken, som Neckers Datter lægger
sit andet Jeg i Munden.
Men Handlingen udvikler sig, og snart lader den
unaturlige Forbindelse sig ikke mere opretholde,
den unaturlige Ulykke sig ikke mere udholde. Henri de
Lebensei skriver det Brev for at tilraade Skilsmisse,
der blev Romanens Ulykke og der som en Brandfakkel
faldt ned i den kirkelige Lejr. Han siger til
Delphine: «Den, som De elsker, er Dem bestandig
værdig, Frue; men hverken hans eller Deres Følelse
formaar Noget mod den Situation, hvori en ulykkelig
Skæbne har stillet Dem begge. Der staar kun ét
Middel tilbage til at genoprette Deres Rygte og til
at genvinde Lykken. Saml for at høre mig alle Deres
Kræfter. Léonce er ikke uigenkaldeligt knyttet til
Mathilde. Léonce kan endnu blive Deres Ægtefælle;
Skilsmisse vil om en Maaned blive vedtaget af den
lovgivende Forsamling.» Man erindre, at Bogen fremkom
paa en Tid, da det katolske Ægteskab blev genindført
i Frankrig
Her følger endnu nogle Steder af hans Brev: «De, der
fordømmer Skilsmisse, hævder, at deres Anskuelse er
mest moralsk; var det saa, burde oprigtige Tænkere
antage den; thi Tankens første Formaal er at lære
os vore Pligter at kende i deres hele Udstrækning;
men jeg vil i Forening med Dem undersøge, om de
Grundsætninger, der bringer mig til at bifalde
Skilsmisse, ikke stemmer overens med Menneskets Natur
og med de men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
