Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - IX. Landsforvisning - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Coppet og Ferney
123
Hugo, og ingen af disse Aander tabte
i literær Indflydelse derved.
Men med det 19de Aarhundredes Begyndelse var den Tid
forbi, da de Skrivende udgjorde en Stormagt. Selv
et Geni af Voltaires Rang vilde neppe i dette
Aarhundrede have udøvet en udvortes paaviselig
Indflydelse som hans, og Fru de Stael var i ethvert
Tilfælde langt fra hans Lige i Genialitet. Men
hendes Opgave var desuden af helt forskellig
Art. Den udvortes Kirkemagt var foreløbig brudt,
og hendes Aandsretning var altfor religiøs til at
hun skulde kunne slaa ind paa Voltaires forladte
Baner. Enevælden var saa mægtig, at det ikke at nævne
den franske Kejsers Navn i en Bog om Tyskland ansaas
for en politisk Meningstilkendegivelse og straffedes
som saadan. Men der var en Gerning, som ikke var
gjort ved Revolutionens udvortes Omvæltninger og som
ikke kunde forbydes af Kejserdømmets Forordninger,
det var den at undergrave de Bjerge af gudelige,
sædelige, selskabelige, nationale, kunstneriske
Fordomme, som tyngede paa Europa med endnu stærkere
Tryk end Napoleons Verdenskejser-dømme, og som ene
havde gjort det muligt. I mange af disse Fordomme,
især de kunstneriske og de nationale, havde selv
Voltaire været hildet. Mod dem alle aabnede Fru de
Stael en Krig fra Goppet. løvrigt forsømte hun lige
saa lidt som Voltaire derfor Selskabslivet, havde
ligeledes sit eget Teater, skrev selv Stykker for
det og spillede selv i dem. Sikkert maa da Borgfruen
paa Coppet kaldes ligesaa ædel og aandsfri i sine
Bestræbelser som Filosofen i Ferney; hun var mindre
heldig og mægtig end han, men ved sit Køn og sine
Lidelser næsten endnu mere interessant. Han formaaede
at udrette meget for Andre, hun havde sin Nød med at
værge for sig selv.
X
I sin Bog Essay sur les fictions gør Fru de
Stael det første Forsøg paa at fremstille sin
Poetik. Denne Poetik har følgende Løsen: Ingen
Sagn- eller Sindbilledverden, intet fantastisk eller
overnaturligt Feeri; hvad der i Poesien bør raade er
den rene Natur. Her synes hun endnu ikke ret at gøre
sig Rede for den Grundmodsætning mellem Digtekunst som
Sjæleskildring og Digtekunst som Indbildningskraftens
frie Spil, over hvilken hun senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>