Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XII. Ny Betragtning af Antiken - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny Betragtning af Antiken
161
tagender; derimod ynder de hverken at begrænse
Tanken eller Fantasien. Derfor triumferer de, hvor
den plastiske Form forsvinder: i Metafysik, i lyrisk
Poesi og i Musik, men derfor har de ogsaa Gætninger i
deres Videnskab og Formløshed i deres Kunst, derfor er
Farverne den svage Side i deres Maleri og Dramaet den
svage Side i deres Digtekunst. Dem fattes med andre
Ord netop de plastiske Evner, som Grækerne besad i
højeste Grad. Er da Frankrig langt fra at være noget
Hellas i Kunsten, saa er Tyskland endnu længere
derfra; af de græske Guder og Gudinder har det kun
formaaet at tilegne sig én, nemlig Pallas Athene, og
hende har det givet Briller paa Næsen. Fru de Stael
kunde til Schlegel have bemærket, at en Athene med
Briller ikke er synderlig smukkere end en Jupiter
med Paryk
XIII
Den saa længe undertrykte og saa voldeligt forfulgte
Bog om Tyskland er det modneste Værk af Fru de
Staëls Dannelse og Forstand. Det er det første af
hendes større Skrifter, i hvilket hun fortaber sig
saa ganske i Æmnet, at hun tilsyneladende har glemt
sin egen Personlighed. Hun skildrer ikke mere sig
selv i dette Værk, hun optræder kun forsaavidt hun
meddeler om sine Rejser i Tyskland og gengiver sine
Samtaler med Landets ypperste Mænd - istedenfor et
Selvforsvar eller en Selvforgudelse gav hun her sine
Landsmænd Overblikket over en hel ny Verden. Det
Sidste, Franskmændene havde erfaret om Tysklands
Aandsliv, var at der fandtes en Konge i Berlin, som
daglig sad tilbords med iranske Tænkere og Digtere,
sendte sine middelmaadige franske Vers til Voltaire
for at faa dem rettede tilbage, og ikke anerkendte
Tilværelsen af nogen tysk Literatur. Nu erfarede de,
ikke mange Aar efter, at der i dette Land, som deres
sejrrige Hære netop traadte under Fødder, siden da
som ved et Trylleord i Løbet af et eneste Slægtleds
Levetid var skudt en uhyre stor og lærerig Literatur
i Vejret, som man endog vovede at stille ved Siden
af deres egen, om ikke over den. Og Bogen gav et
fuldstændigt, et alsidigt Billede af dette fremmede
Aandsliv og denne fremmede Bogavl. Den begyndte med en
Skildring af Landets og Byernes Ydre; den skitserede
Modsætningerne mellem Nord- og Sydtysklands Præg,
mellem Tonen og Sæderne i Wien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
