Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Emigrantliteraturen
Indsigt i Væsensenheden af det Tænkte og det
Virkelige. Ja, selve denne intellektuelle Anskuelse
var ikke blot Vejen, den var Maalet. Og denne
Sammenblanding af Redskabet og Værket betegner
Indtrædelsen af en fuldstændig, almindelig Forvirring
i den romantiske Poesi og Videnskab, idet Videnskaben
snart drives med Kunstens Midler, saa man fantaserer i
Gisninger istenfor at forske, snart omvendt Poesien og
Kunsten drives med Filosofiens og Religionens Midler,
saa Digterværkerne bliver rimet Tankedrøftning og
deres Helte bestøvlede Ideer, medens Kunstværkerne
forgæves søger at dække Mangelen paa legemlig Form
med den katolske Andagts og Kærligheds Kaabe. Man
indbildte sig, at denne nye Naturfilosofi for
evigt skulde gøre alt Erfarings-studium af Naturen
overflødigt; men vi, som har set Naturfilosofiens
uendelige Afmagt og som lever i en Tidsalder, hvor
den empiriske Naturforskning har forvandlet Jordens
Udseende og beriget Menneskelivet gennem Opdagelser og
Opfindelser uden Mage, véd ret vel,, at de reaktionære
Bestræbelser ogsaa her førte til Nederlag, og at Livet
selv paatog sig at gendrive Vildfarelsen. Men hvad der
i denne Lære for os Danske især har Betydning, det er
den kraftige Hævden af den guddommelige Fantasi som
Skabningens Kilde og af den menneskelige Fantasi som
Kilden til al kunstnerisk Frembringen; thi her staar
vi ved Modertanken til Aladdin og føler med Haanden
det Hjerteslag, som i Aaret 1803 driver Blodet helt ud
i det Yderpunkt af det store germansk-gotiske Legeme,
som betegnes ved Navnet Kjøbenhavn.
I hvilken Grad alle de nye Anskuelser maatte gribe
Oehlenschlager, er let at forstaa. Romantikerne
lovpriste Fantasien over Alt i Verden, den var den
egenlig guddommelige Gave. Hvem kunde dette gribe
som ham, hvis Opfmdelsesevne afløste Baggesens
og det 18de Aarhundredes Evne til at tumle
Omgangssproget. Romantikerne priste Myteverdenen
som den højeste, den ægte. Der sad nu netop han
med en hel ny Myteverden, den nordiske, som med en
Skat, der blot behøvede at hæves. Fr. Schlegel og
Novalis havde istemmet: Vi maa finde en ny Mytologi,
der for os kan være det samme som den antike for
Grækere og Romere. Men de søgte forgæves eller
fandt kun Katolicismens gamle Myter. Han alene
behøvede ikke at søge; ham faldt Appelsinen ned
i hans Turban. Romantikerne troede paa en højere
Fortidstilstand, hvorfra Slægten var sunken:
og overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>