Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Emigrantliteraturen
«den hæderfulde Arv fra den ophøjede Filosofi»
(le glorieux héri-iage de la haute Philosophie).
Og paa ganske lignende Maade ivrer han mod
Forsøgene paa at lægge et Erfaringsgrundlag under
Moralen. «Istedenfor,» siger han, «at gaa ud
fra den Følelse af Retfærdighed og Medfølelse, som
lever i alle Menneskers Hjerte, søgte man at grunde
Sædeligheden paa Hanget til Selvbevarelse
og Velværen Han forstaar øjensynlig slet
ikke den dybt filosofiske Drift, som har ledet
Tænkerne af den modsatte Skole til at opløse
Retfærdigheds-Tanken i dens Grundelementer og
vise hvorledes den opstaar og dannes. Han ivrer
kun svulstigt over, at man ad den Vej ikke kunde naa
til en aabenbaret Religion; «de guddommelige Beviser
for den havde jo Vantroen forkastet* *). Den samme
Tænker som roser Montesquieu’s Persiske Breve og
bifalder at denne Skribent behandler Religionen som
Bisag, forfærdes, hildet i Tidsalderens Halvhed,
over de erfaringstro Filosofers Forsøg
paa at finde de Grundelementer, der samvirker til
Retfærdigheds-Ideens Formning. Og hos Barante
ser man derfor, som antydet, allerede den
uforstandige Spillen med det Dobbelttydige i Ordet
Sensualisme, der hele Aarhundredet igennem skulde
blive et Vaaben i Hykleriets og Nederdrægtighedens
Hænder, idet Sensualisme vekselvis benyttes som
Navn paa den bestemte Erkendelseslære, om hvilken
det plejer at anvendes, snart som Betegnelse
for Sanselighed, sanselige Lyster eller
Læren om at sanselig Lyst er Livets Maal.
Man finder allerede hos Barante som senere
bestandig hos Cousin den overfladiske og
uvidenskabelige Spiritualisme, der udvikler
sig i Frankrig i Aarhundredets første Aartier,
hævdet som den til Dyd og gode Sæder opmuntrende
Filosofi.
Fru de Stael forfattede for en af Datidens Aviser,
Mercure de France, en Anmeldelse af Barantes Værk, som
Censuren dengang forbød at trykke, men som senere er
bleven trykt i uforandret Form. Det er kun tre Blade;
men en Kritiker vilde ikke have yderligere Vidnesbyrd
behov for at skønne Forfatterindens Genialitet. Hun
fremhæver først i varme Udtryk Forfatterens tidlige
Modenhed og sjældne Maadehold, beklager kun, at han
*) On arriva bientdt å tout nier; deja l’incrédulité
avait rejeté les preuves divines de la révélation et
avait abjuré les devoirs et les souvenirs chrétiens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
