Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
203
eget Lys. Denne følte, at den var kommen til en anden
Natur, mere smilende, mild og idyllisk, den rystede
det Uhyggelige af sig, dens tykke, uformelige Taager
fortættede sig til slanke Elverpiger, den glemte
Harzen og Blocksbjerg, og en smuk St. Hans Aften
opslog den sit Fyrstesæde paa Dyrehavsbakken*).
Ataddin er et bedre og mere anskueligt Digterværk
end Tiecks Kaiser Octavianus. Men til Gengæld
kunde Oehlenschlager ikke nægte Tieck, at Aladdin
aldrig var bleven skrevet, ifald Octavianus
ikke havde eksisteret. Heibergs Julespøg og
Nytaars-løjer er nok saa vittigt et Stykke som
Tiecks aristofanisk-stridbare Satirer, men den
hele Form, Teatret i Teatret. Literatursatiren,
Blandingen af Følsomt og Ironisk er laant fra
Tieck, og hvad værre er, kun forstaaelig ud fra
Tiecks Grundsætninger. Der er med ét Ord mere Form
i Oehlenschlager, Hauch. Heiberg end i Novalis,
Tieck, Fr. Schlegel, men der er mindre Indhold,
det vil sige mindre Liv, mindre ligefremt Forhold
til Livsrørel-serne. Den tyske Literatur har altfor
tit været Mellemled. Man har hos os for ofte ladet de
store Livsspørgsmaal ligge, sat dem tildørs udenfor
Literaturen, naar man ikke formaaede at bringe dem
i regelret-digterisk Form.
Sjælehistorisk kan dette udtrykkes saaledes: Vore
romantiske Forfattere har for det Meste som Kunstnere
været mere end de tyske, som Aander mindre. Hos
den tyske Forfatter er der i Regelen i hver nok saa
lille Frembringelse, den være uplastisk, den være svag
eller endog forfejlet, udtalt en hel Livsbetragtning,
og en, som ikke er grebet ud af Luften, men en gennem
et Livs Erfaring og Overvejelse modnet og udviklet,
præget af den hele forbausende mangesidige Dannelse,
som udmærker den tyske Aand. Et Digt af Novalis,
en Novelle af Tieck eller Hoffmann, et Skuespil af
Kleist indeholder et digterisk-tænk-somt Grundsyn paa
Livet, og dette Grundsyn er en Mands, ikke alene en
Digters. En Tragedie af Oehlenschlager, et Æventyr af
Andersen, en Vaudeville af Hostrup derimod vil næsten
altid udmærke sig ved udpræget digteriske Egenskaber
som Fantasi, Følelse, Lune, Lystighed, ungdommeligt
slaaende og friske Træk, men Grundanskuelsen er, naar
den er poetisk, altfor tit et Barns. Om en gennem
et Forhold til Videnskaben indvunden og under Livets
Gang bestandig dybere gaaende Livsbetragtning
*) Samlede Skrifter, første Bind, S. 464.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
