Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - I. Romantikens Forberedelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantikens Forberedelse
217
Weil ein Gebrauch, den die Gesetze heilig prågen,
Des Zufalls schwere Missethat geweiht? Nein -
unerschrocken trotz’ ich dem Bund entgegen, Den die
eivothende Natur bereut.
O zittre iiicht - Du hast als Suuderin geschworen,
Ein Meineid ist der Reue fromme Pflicht, Das
Herz var mein, das Du vor dem Altar verloren. Mit
Menschenfreuden spielt der Himmel nicht.
Saa pudsig, som denne uskyldige Spidsfindighed
kan lyde, saa urimelig som Forsikringen er, at
Himlen ikke skulde tillade sig at lege en Smule med
Menneskets Glæder, saa utvetydig er her Tendensen, og
som Hettner slaaende har hemærket, siger Don Carlos
næsten enslydende «Min Elskovs Rettigheder er ældre
end Alterets Formler».
Til den unge Dronning Elisabeth var Charlotte von Kalb
Forbilledet. Denne unge Dame, som beherskede Schillers
første Ungdom, var bleven tvungen til Ægteskab af
sine Forældre. I Aaret 1784 lærte Schiller hende
at kende, og i 1788 drøftede de endnu den Plan for
bestandig at forene deres Skæbne. Kort efter at
Schiller havde forladt hende, blev hun Jean Pauls
Elskerinde. (Caroline Schlegel kalder hende i Spøg
Jeanette Pauline.) Han beskriver hende saaledes:
«Hun har to store Egenskaber, store Øjne, som jeg
endnu aldrig har set dem, og en stor Sjæl.» Det
er efter hans egen Tilstaaelse hende, hvem han i
et af sine Hovedværker har skildret som Titaniden
Linda. Om Linda hedder det i Titan (118. Zykel),
at hun maa skaanes ikke blot af Hensyn til sit
Væsens Skrøbelighed, men i sin Sky for Ægteskabet,
der gaar meget vidt. Hun kan ikke engang ledsage en
Veninde til Alteret; hun kalder dette Retterstedet
for den kvindelige Frihed, det Baal, hvorpaa den
skønneste og frieste Elskov bliver brændt, og siger,
at Kærlighedens Heltedigt dér i det Højeste kan blive
til Ægteskabets Hyrdepoesi. Forgæves foreholder hendes
forstandige Veninde hende (125. Zykel), at hendes
Uvilje mod Ægteskabet umuligt kan have anden Grund
end hendes Afsky for Præsterne - at det ægteskabelige
Baand jo kun betyder evig Kærlighed, og at enhver
sand Kærlighed maa anse sig for evig - at man tæller
ligesaa mange ulykkelige Kærlighedsforbindelser som
ulykkelige Ægteskaber, om ikke flere o. s. v.
Fru v. Kalb selv skriver til Jean Paul: «Hvorfor
angle med det Ord forføre? Jeg beder Dem, skaan de
stakkels Tingester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
