Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VI. Den romantiske Formaalsløshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Tysklands romantiske
Skole
w
Livet med en glimrende Afslutning af det Hele og
synes, som hun skildres, siddende i sit Boudoir
omgivet af store Spejle, indaandende Parfymer, med
Hænderne i Skødet at skulle levendegøre Billedet
af den æstetiske Bedøvelse og Selvfortabelse og
Selvbeskuen, i hvilken Romantiken gik op. Efter at
have gen-nemgaaet en Mangfoldighed af alle lige
dybt modbydelige erotiske Tilstande lærer Julius
endelig sit kvindelige Modbillede Lucinde at kende,
af hvem Indtrykket ikke mere udviskes. «Han traf i
hende en ung Kunstnerinde [naturligvis!], der som
han lidenskabeligt tilbad det Skønne og syntes at
elske Ensomheden og Naturen lige højt. I hendes
Lidenskaber følte man altid et frisk levende
Pust. Hun drev Malerkunsten ikke som et Erhverv
eller en Kunst [ikke Alvor! ikke Nytte!], men kun
af Lyst [Dilettanteri og Ironi!]. Hun henkastede kun
Vandfarveskitser. Til Oliemaleriet havde hun manglet
Taalmodighed og Flid [ingen Flid!]. Lucinde havde et
afgjort Hang til det Romantiske [naturligvis! hun
er jo lutter Romantik]. Ogsaa hun var af dem, der
ikke lever i den almindelige \7erden, men i en eget
selvdannet.. . ogsaa hun havde med kæk Beslutning
sønderrevet alle Hensyn og Baand og levede fuldkommen
frit og uafhængigt.» Fra det Tidspunkt af, da Julius
lærer hende at kende, bliver ogsaa hans Kunst mere
varm og besjælet. Han maler det Nøgne <d en Strøm af
besjælende Lys». Hans Skikkelser syntes «besjælede
Planter i Menneskeskikkelse*.
Let og melodisk i stedse vakt og tilfredsstillet
Længsel flyder for Julius og Lucinde Livet hen «som
en skøn Sang*. Handlingen foregaar som i et Atelier,
hvor Staffeliet staar nær ved Alkoven. Lucinde bliver
Moder, og herved er Naturægteskabet indviet. Det
er Barnets Tilblivelse, der grunder det. <^Hvad
forhen forenede os, var Elskov og Lidenskab. Nu
har Naturen forenet os inderligere.» Ved Barnets
Fødsel faar Parret «Borgerret i Naturtilstanden»,
formodenlig Rousseau’s, den eneste Borgerret, det
synes at have sat Pris paa. Sociale og politiske
Rettigheder er ligesaa ligegyldige for Romantikerne
som for Kierkegaards Helt hos os, der mener, man
bør være glad, at der er Nogen, som gider regere,
saa vi Andre kan være fri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
