Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed - VIII. Schleiermachers Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Tysklands romantiske
Skole
sit fulde Skyts. - Dog disse Stridigheder angaar ikke
Dig, men Russerne og Buonaparte angaar Dig meget*
Det er som bestræbte hun sig for at holde de store
Interesser vaagne hos Datteren, netop da de var
ifærd med at dø bort hos hende selv. Saa er det,
hun bliver gift med Schelling og filtret ind med alt
det Bestaaende i den store klerikale Rede Bayern.
Mange betydelige Mænd har forgæves stræbt at
bringe de Kvinder, de elskede, til at dele deres
Interesser. Men jeg ved ingen værre Anklage mod
begavede Mænd og kender intet kraftigere Tegn paa
deres Svaghed end det, at de langtfra at hæve de
Kvinder, som har hengivet sig til dem og fulgt dem,
har draget dem nedad, har berøvet dem deres højeste
Interesser og bedste Sympatier, og givet dem smaa og
smaalige derfor. Denne Anklage rammer og maatte ramme
Romantikerne. De har behandlet de store Kvinder, gode
Guder skænkede dern, som de store Ideer, de modtog i
Arv, de har berøvet dem det store frisindede, sociale
og politiske Præg og gjort dem først romantiske og
literære, saa angerfulde og saa katolske.
VIII
Det var meget langt fra. at de forbundne Romantikere
med Tilfredshed saa Lucinde komme frem. Novalis
er endda den af dem, som forholder sig mest
anerkendende. Han finder, at der gives faa saa
personlige Bøger, mener, at man i den kan iagttage
Bevægelserne i Forfatterens Indre saa nøje, som de
kemiske Kræfters Spil ved et Stykke Sukkers Opløsning
i et Glas Vand. Det foruroliger ham noget, at der i
Lucinde hersker en Svimmelhed, som gør det tænkende
Menneske til Drift og Naturkraft alene og som betager
Læseren saaledes, at han maa interessere sig for et
blot vellystigt Instinkt. Han finder endvidere det
Hele hverken let og simpelt nok eller tilstrækkeligt
rent for Skolestøv. Men han roser, at der ikke
mangler «ro-mantiske Akkorder*, og det er ikke saa
meget Indholdet som Formen, han har imod.
Straks efter den første Gennemlæsning skriver
han til Caroline Schlegel: «Paa Ideerne er der
Intet at udsætte; men der er ligefuldt adskilligt
i Udtryksmaaden, som synes mig laant fra Krates
[Cynikeren]. Dog det Krav: Vær cynisk! er jo endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
