Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VIII. Schleiermachers Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Tysklands romantiske
Skole
er den eneste sociale Opgave, hvormed Skønliteraturen
i dette Aarhundredes Begyndelse sj’sselsætter sig -
kun Goethes Wan-derjahre tager, som Rousseaus Romaner,
men i endnu større Omfang, Samfundsspørgsmaalene under
Behandling - saa har det sin Betydning at sammenligne
de forskellige europæiske Hoved-literaturers
Udtalelser om dette Punkt.
Schleiermachers Skrift er rettet mod
Snerperiet. Straks i Begyndelsen hedder det: «Nær
havde jeg troet, at Du nylig var bleven en Snerpe. I
saa Tilfælde vilde jeg bede Dig ved næste Lejlighed
at indskibe Dig til England, hvorhen jeg havde Lyst
til at forvise hele Racen.» Og et Afsnit af Bogen er
rettet mod den falske Skamfølelse, der udelukker den
rette Blu og afstedkommer saamange unyttige Ulykker.
<Den ængstelige og indskrænkede Blufærdighed, der
nu er Samfundets Karaktermærke, har sin Grund i
Bevidstheden om en stor og almindelig Bagvendthed og
om en dyb Fordærvelse. Hvad skal det tilsidst blive
til? Det maa bestandig gribe videre om sig. Naar
man i den Grad gør Jagt paa det Ublufærdige, vil man
til Slutning indbilde sig at finde noget Saadant i
enhver Tankekres, og al Tale og al Selskabelighed
maa høre op ... Den fuldkomne Fordærvelse og den
fuldendte Dannelse, ved hvilken man vender tilbage
til Uskyldigheden, gør begge Ende paa Undseelsen;
hin dræber saavel den sande som den falske, for
denne ophører Undseelsen at være Noget, hvorpaa der
maa anvendes særlig Opmærksomhed og lægges særlig
Vægt.**)
«Overvej kun, kære Barn, om ikke alt Aandigt i
Mennesket begynder med en instinktagtig ubestemt indre
Drift og først lidt efter lidt ved Selvvirksomhed og
Øvelse udarbejdes til en bestemt Vilje og Bevidsthed
og til en i sig fuldendt Sag. Førend det kommer
saavidt, kan der jo slet ikke være Tale om et blivende
Forhold mellem disse indre Bevægelser og bestemte
Genstande. Hvorfor skulde det være anderledes med
Kærligheden end med alt det Øvrige? Skulde maaske
den, der er det Højeste i Mennesket, straks ved
det første Forsøg være fuldkommen? skulde det at
elske være lettere end den simple Kunst at spise og
drikke? Ogsaa i Kærligheden maa der gives «foreløbige
Forsøg*, af hvilke der ikke fremgaar noget Blivende,
men af hvilke ethvert bidrager til at gøre Følelsen
bestemtere og herligere.
Briefe tiber die Lucindc, p. 64 og 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
