Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VIII. Schleiermachers Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Tj’sklands romantiske
Skole
den sande Kærlighed og føler dig paa det Punkt, ud
fra hvilket du kan fuldkommengøre dit Sindelag og
forme dit Liv skønt og værdigt, saa vil af sig selv
enhver Tilbageholdenhed og enhver Sky for Foreningens
sidste og skønneste Segl synes dig Affektation og
Snerperi. Det farlige er blot, at ethvert Forsøg efter
sin Natur tilstræber dette Punkt. Mættelsespunktet er
kun at finde ved Overmættelse. Men har du sunde Sanser
og en sund Følelse, vil du sikkert, saa ofte Forsøget
paa at elske nærmer sig dette Punkt, føle en hellig
Sky, der er noget meget Højere end et fremmed Magtbud,
eller hvad man almindeligt kalder Blu og Tugt>
Sunde og forstandige Overvejelser ganske vist,
men hverken udtømmende eller overvindendede de
egenlige Vanskeligheder. Schleiermacher advarer
mod Misgreb, men kan ikke afhjælpe Misgrebet uden
at træde Ægteskabets Hellighed, som han ikke vil
anfægte, for nær. Thi hvad skal ske, naar Misgrebet
allerede har fundet Sted"? Og hvad skal ske, naar
Misgrebet kun fandt Sted paa den ene Side, naar den
Enes Kærlighed er udslukt, medens den Andens endnu
varer ved? Og overhovedet ikke et Ord og ikke en
Tanke tilovers for den Kendsgerning, at Ægteskabet
som Samfundsindretning ikke er til for de Eiskendes
Skyld, men oprindeligt havde det Øjemed, at sikre
Børnene Faderens Formue, dernæst har bestaaet,
fordi det forekom Samfundet det eneste Middel til at
sikre de opvoksende Slægtled! Schleiermacher søger
virkelighedsfjernt efter en ny sædelig Grundvold;
men de sande, de praktiske Vanskeligheder overser
han helt. Og hvor betegnende er hele dette Grubleri
overfor Følelsen ikke for den Nation, Forfatteren
tilhører. En Italiener sagde engang til mig: Hvad
der mest forbauser os i de germanske Nationers
Følelsesliv, det er dog Maaden, hvorpaa de opfatter
og dyrker Kærligheden. Hos dem er Kærligheden en
Religion, Noget, hvorpaa et godt Menneske bør tro. Og
denne Religion har sin Teologi, sin Metafysik, hvad
véd jeg! Vi elsker simpelthen*. Denne Ytring faldt
mig ind ved Læsningen af Schleiermacher. Hvormegen
Skarpsindighed er her ikke udfoldet, for at bevise,
at Menneskene, naar de elsker, ikke bør lade sig
forstyrre af falske Lærdomme, og hvilken klippefast
Tro paa den Kærlighed, der skal «fuldkommengøre og
fuldende SindelageU, ligger ikke til Grund! Det er
lærerigt til Sammenligning at hiddrage be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
