Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Tysklands romantiske
Skole
for at takke af og erklære sig udygtigt i
Sammenligning med Musiken, forstaas det let,
at Komponisterne paa deres Side under Indflydelse
af den herskende Tidsaand stræbte at udtrykke det
romantiske Kunstideal i deres Kunst ved selve de
Midler, hvortil Digterne bestandig under deres egen
Afmagt havde henvist.
Tiecks dramatiserede Æventyr, som Blaubart,
lignede i Virkeligheden Operatekster. Operaen
kan jo ogsaa netop bruge det Fantastiske og
Sagnagtige saaledes som Romantikerne frembragte
det. Som Digter af Operatekster havde Tieck
kunnet have en Fremtid. Han har imidlertid
kun skrevet en eneste Tekst, og den blev ikke
komponeret. Ikkedestomindre kom det romantiske
Ideal til sin Ret i Musiken. E. T. A. Hoffmann
udgør Overgangen fra den romantiske Digtning
til den romantiske Komposition. Han fortolker som
Operakomponist musikalsk ikke blot den af Romantikerne
forherligede Fortidsdigter Calderon, men staar desuden
broderligt forenet med de samtidige Romantikere. Han
komponerer Brentano’s De lystige Musikanter, Zacharias
Wer-ners Korset ved Østersøen og behandler med stort
Held Fouqués Undine som Opera i tre Akter.
Han er som Operakomponist dog mindre en egenlig
Tonedigter end en genial Oversætter af det poetiske
Indhold paa Musikens Sprog. Kun hvad der svarede til
hans digteriske Ejendommelighed, til Rædselens og
Aandefrygtens Omraade, lykkedes ham efter de bedste
Kenderes Vidnesbyrd fortræffeligt. Saaledes i Korset
ved Østersøen de raa, umenneskelige Oldprøjseres Sange
med deres Udtryk for utæmmelige Lidenskaber; saaledes
i Undine alle Aandescenerne, det spøgelseagtige
Æventyrliv, der fremkalder en sød Gysen.
Ingen ringere end Carl Maria von Weber har prist
denne sidste Opera af Hoffmann i varme Ord, og
blandt de Komponister, hvem det lykkedes at give
det romantiske Kunstideal Form i Musiken, er Weber
uden Sammenligning den Betydeligste. Han følger
Romantikerne lige i Hælene med Hensyn til Valget af
sine Æmner. I Preciosa forherliges det ubundne Vandre-
og Flakkeliv, ligesom i Tiecks Frants Sternbald og
i Eichendorffs Leben eines Taugenichts. l Oberon
føres vi ind i den hele Alfeverden, der stammer
fra Shakespeares Skærsommernatsdrøm, det Stykke,
der som bekendt afgav Udgangspunktet for alle Tiecks
fantastiske Lystspil. I Friskytten endelig griber
Weber ligesom Romantikerne i deres senere Perioder
til det Folkelige som Kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
