Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romantiske Gemyt
353
med skarp Energi forfølger en Retning udefter. Thi
et luende Sind, Sjælskraft og slige Egenskaber er
ikke Gemyt. Gemyttet bliver inde, naar Begejstringen
drager Sværdet og begiver sig ud paa sine Togter. Den
største Digter er for Romantiken den, som har det
rigeste Gemyt.
Den Forandring, som foregaar med Gemyttet hos
Romantikerne er da den, at den Goetheske Sjælevarme
bliver til Hede, naaer Koge- eller Smeltepunktet og i
sin Gløden fortærer alle faste Former og Skikkelser
og Tanker. Digteren sætter sin Ære i den hedeste,
den lidenskabeligste Følelse, hvormed han brænder
inde. Novalis sætter altid hele sit Væsen ind. Den
dybeste, den hensynsløseste Følelse er hans Princip.
Friedrich von Hardenberg blev født i Maj 1772 i
Wiederstedt i Grevskabet Mansfeld som Søn af en
gammeladelig Familie. Hans Fader, en kraftig, fyrig
Natur, havde, 31 Aar gammel efter «et meget verdsligt
Levned», da han var rystet ved sin første Hustrus
Død, omvendt sig til de engelske Metodisters Tro,
og blev senere religiøst paavirket af Herrnhuterne,
særligt af Grev Zinzendorf. Faderens ældre Broder, en
stiv Aristokrat med ringe Dannelse, der var udpræget
pietistisk og legitimistisk sindet, vedblev desuden
stadigt at staa som Autoritet for den yngre Broder. I
dennes andet Ægteskab herskede den ældres Vilje
enevældigt; hans strenge Grundsætninger tilstedede
end ikke Familien den ringeste selskabelige Omgang;
Børnene maatte omhyggeligt skjule deres barnlige og
ungdommelige Fornøjelser. 1787 blev Novalis’ Fader
ansat som Direktør for Saltværkerne i den lille By
Weis-senfels.
Indførelsen i den Hardenbergske Familie gjorde i 1799
et dybt Indtryk paa Tieck. Kopke siger: «Et alvorligt
stille Liv, en prunkløs, men sand Fromhed herskede
her. Familien hyldede Herrnhuternes Lære, og levede
og virkede i denne Læres Aand. Den gamle Hardenberg,
der tidligere havde været en kraftig Soldat, var nu en
høj, ærværdig Skikkelse, og stod som Patriark iblandt
talentfulde Sønner og yndefulde Døtre. Forandring og
Oplysning var ham i hvilkensomhelst Form forhadt;
han elskede og priste den gamle, miskendte Tid,
og naar Lejligheden var dertil, kunde han udtale
sine Anskuelser djærvt og hensynsløst og lue op i
pludselig Vrede.*
Her har man en Scene af denne Families huslige Liv:
En Dag hørte Tieck den gamle Herre skælde og smælde
ret vold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
