Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Tysklands romantiske
Skole
Revolutionens Tænkere og Helte lader saa at sige den
hele udvortes Verden kuldkastes af Fornuften, for
at lade den rejse sig ud fra Fornuften igen. Skønt
Novalis er døv for alle Tidens politiske og sociale
Opraab, skønt han er blind for Tidsalderens
Fremskridtsbevægelser, skønt han ender i den
uhygge-ligste og modbydeligste Reaktion, er han
ligefuldt greben af sin Tid, ja uden at vide det helt
igennem bestemt af dens Aand. Mellem ham, den stille,
indadvendte, kurfyrsteligt-loyale Assessor og hine
barbenede Stakler, der ilede fra Paris til Grænsen,
syngende Marseillaisen og svingende den trefarvede
Fane, er der den Grund-Lighed, at saavel han som
de vil lade hele den ydre Verden gaa til Grunde i
en indre Verden. Kun er denne indre Verden for dem
Fornuften, for ham Gemyttet - for dem Fornuften
med dens Fordringer og Formler: Frihed, Lighed,
Broderskab, for ham Gemyttet med dets natligtmørke,
underfulde Verden, i hvilken han smelter Alt, for
paa Kedelens Bund at finde som Nedslag, som Gemyttets
Guld: Nat, Sygdom, Mystik og Vellyst.*)
Saaledes tilhører han sin Samtid selv under
den lidenskabeligste Fejden imod den og dens
Tanker. Saaledes staar han i den mest polære
Modsætning til alle lyse og skønne Ideer i den Tid,
af hvis Aand han mod sin Vilje er besat.
Hvad der hos Fichte og hos Revolutionsmændene er den
klare, Alt prøvende og altomsluttende Forstand, det
er hos ham den altopslugende Selvfølelse, der stiger
til Vellyst; thi den nye Tid gaar ham saaledes til
Hjerte, at den er som sammenvokset med hans Nerver,
og han føler den i vellystig Spænding. Hvad der hos
dem er den udskilte, Alt forfra begyndende Frihed,
det er hos ham det vilkaarlige, Alt forflygtende
Fantasteri, der opløser Naturen og Historien i
Sindbilleder og Gudesagn, for frit at kunne tumle
alt det udenfra Givne og frit at kunne svælge
i Selvfornemmelsen. «Lige stærkt fremtræder hos
Novalis My-stiken, der er den teoretiske Vellyst,
og Vellysten, denne praktiske Mystik.» (A. Ruge.)
Novalis er sig meget vel bevidst, at hans hektiske
Indbildningskraft trods al dens paastaaede Aandighed
kreser om Vellyst. I et Brev til Caroline Schlegel
om Lucinde siger han: «Jeg ved, at Fantasien holder
mest af det Usædeligste, det mest graadigt Dyriske;
imidlertid ved jeg ogsaa, i hvor høj Grad al
*) A. Ruge: Werke L 247 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
