Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XII. Det romantiske Gemyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romantiske Gemyt
363
Den nye Verden bryder ind
Og formørker Solens klareste Skin.
Ud fra mosbegroede Ruiner
en underselsom Fremtid triner.
Hvad for var Hverdags og gammelkendt
det tykkes et Under, himmelsendt.
Kærlighedsrigets Tid er inde,
Fabelen begynder at spinde.
Hver Sjæl staar i sit første Gry.
Kraftige Ord klinger paany.
Dybt røres det store Verdensgemyt
og blomstrer uendeligt. Alt er nyt.
. ...* * ......**».
Verden blir Drøm og Drømmen Verden, og det man
troede, forlængst var omme det ser man først i det
Fjerne komme. Fri Fantasien for Alt skal svare,
efter Tykke Traadene stynge med Kunst, her tilsløre
meget, hist mangt aabenbare og tilsidst svæve bort
i magisk Dunst. Vemod og Vellyst, Døden og Livet,
de enes her ved Tilværelsens Under. Hvem én Gang for
alle sig hen har givet til den højeste Kærlighed,
han kommer sig aldrig af dens Vunder.
Endnu kraftigere er Tankerne: Nat - Død - Vellyst -
Salighed vævede ind i hverandre i det Digt, som findes
over Kirkegaarden i Novalis’s Roman.
De Døde taler:
Midnats hemmelige Glæder, stille Magters Herskerhæder,
Lyst ved gaadefulde Lege, Vi kun kender Jer.
. *.*.......
Dæmpet Attraas søde Mumlen hører ikkun vi, og
skuer altid salige Blikkes Luer, smager ikkun Mund
og Kys. Alt hvad vi blot let berører bliver hede
Balsamfrugter, bliver fine, bløde Bryster, Bvtte for
vor Lvst.
w
%.
Altid vokser vor Begære, fast at hænge ved den Kære,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
