Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Tysklands romantiske
Skole
skrækkelig Lyst jeg dog har til dette Kød, jeg føler
det allerede paa Tungen, mærker, hvor saftigt det
møder min Gane . . .» Han vil rask gribe til; i det
Øjeblik raaber Drengen: Fader! Fader! og hurtigt
sætter den Gamle sig til sin Bog.
Helt imod Slutningen bliver der midt under den
Gudstjeneste, som Ridderne af den hellige Grav
afholder, rettet et Udfald mod de Romantikere, som
ikke mener det alvorligt med deres Religiøsitet. En
Rejsende siger: «Jeg vil befri den hellige Grav
fra Tyrkernes Magt.» Herpaa svarer en af Digterens
Ynd-lingsfigurer: «Gør det først, sig det saa!» og
derefter følger denne utroligt udramatiske Parentes:
«(Den Rejsende vender sig beskæmmet bort og drager ud
i den vide Verden og taler om Kristendom med Tusinder
af Ord, men hans Ord har ikke det evige Livs Kraft,
fordi hans Kærlighed er uden Gerning; fra ham stammer
alle de nye poetiske Kristne, jeg taler «om dem,
der kun er Kristne i deres Digte).» Naar endogsaa
Digterens «Jeg» dukker op i en Indskudssætning midt i
Skuespillet, saa er den dramatiske Form egenlig ikke
at betragte som eksisterende. Saa vidt er selv Tieck
og Hoffmann aldrig gaaede.
Den tyske Romantik har kun frembragt to virkelige
Dramatikere, Zacharias Werner og Heinrich v. Kleist,
og af disse to er atter den sidste den uden al
Sammenligning fremragende, ja han er i Besiddelse af
saa rige poetiske Evner, at man uden Betænkning kan
stille ham øverst blandt alle Skolens Digtere. Han
besidder fremfor Nogen en bestemt og plastisk Form
og han har en Patos, som man end ikke finder hos
Goethe. Det Bedste, han har skrevet, er sjælfuldt,
inderligt og brændende sanseligt, og Formen dog i
de ypperste Værker fast og uden Udsmykning. Kleist
er Tysklands Mérimée, og et Studium af hans
Ejendommelighed vil vise os, hvad den tysk-romantiske
Aandsretning kunde gøre ud af en Mérimée. Vi vil se,
hvorledes den nøjagtigt bestemte Form i hans Geni
gennembrydes af det romantisk-poetiske Vanvid.
Tredive Skridt fra Wannsee ved Berlin,
halvtresindstyve Skridt fra Kroen ligger en Gravsten
med Indskrift: Heinrich von Kleist.
Der skød den 20. November 1811 Tysklands dalevende
største Digter af den yngre Slægt, 34 Aar gammel,
først en Veninde, saa sig selv med to sikre
Pistolskud. Man har tidligere troet, at et roligt
Venskab forenede de to. I Aaret 1873 kom imidlertid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
