Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Tysklands romantiske
Skole
opgive alt Købmandsvæsen og følge Otto som
Væbner. Skulde man ikke den Dag idag kunne genfinde
disse Synsmaader i en prøjsisk Kavalleriofficers og
en prøjsisk Købmands Holdning overfor hinanden?
I Virkeligheden er dette en Poesi for
Kavalleri-Officerer. De eneste Væsener, hvis Sjæleliv
Fouqué formaar at beherske her i Bogen, det er
Hestene, og det af samme Aarsag som det lykkedes
ham at gøre Undine levende, fordi Sjælestudiet
her kan nøjes med det Elementære. En ganske
lignende Vigtighed tillægges jo ogsaa i Ingemanns
Romaner de mælkehvide Dystløber-hingste og de sorte
staalklædte Stridsheste. Naar Drost Peder Hessel i
en maarskindsbræmmet Skarlagenskappe og med en hvid
Fjæderbusk l Hatten holder midt paa Vejen paa en høj
staalgraa Hingst, og der ved Ridderens Side staar
hans lille sortsmudsede Væbner Claus Skinnen med en
vever urolig lille Nordbagge ved Haanden, da ligger
ogsaa her al den Karakteristik, hvortil Digteren er
i Stand, i den høje staalgraa Hingst og den lille
hurtige Nordbagge; det er Drostens og hans Væbners
livagtige Portræter.
Og saaledes hos Fouqué: Folkos Hest skildres som en
slank-halset, letfodet Hingst af sølvgraa Farve. «Da
den kom i Ga-brieles Nærhed, bøjede den paa sin
Rytters Vink Forbenene, foer saa med Vælde i Vejret
og derpaa med saa slanke Spring, at den næsten syntes
at flyve, og de gyldne Bjælder paa Sadel og Hovedtøj
tonede yndigt, tilbage til sin Plads. Der stod den
lydig stille, et smykket Billede, og drejede det fine,
smidige Hoved under det rige Skabrak ligesom smigrende
og spørgende, om den havde udført Alt rigtigt?* -
Galanteri, Æresfølelse, Troskab! hvad er der mere i
Ridderne?
«Underligt stak overfor den Archimbalds Ganger af,
tigret med hvidt Skum, der stejlende og sparkende
truede med at sprænge de Sølvkæder, med hvilke
to Væbnere af alle Kræfter søgte at holde den
tilbage. Dens Øjne luede saa heftigt^ at man vel
kunde sammenligne dem med brændende Fakler, og med
det højre Forben stampede den vældigt i Jorden,
som hulede den sin stærke Rytters Fjende en Grav.»
- Djærvhed, brændende Kamplyst, ubændig Kraft! hvad
er der mere i Ridderne?
Ridder Otto faar en Hest af sin Fader. «Ynglingen
ilte ned og saa, hvorledes der nedenunder stod en
Mængde Stridsmænd om en lysebrun Hest med gyldne
Tøjler. Sid nu straks op,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>