Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - I. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen
13
vanærende Behandling, som de ulykkelige Efterkommere
af det ældste Folkeslag har lidt i næsten alle
Jordens Egne, kommer vi for at bede Eder værdiges at
tage vor beklagelige Skæbne under Overvejelse. De,
som overalt er forfulgte, overalt fornedrede, og dog
altid underdanige, aldrig oprørske, de, som hos alle
Folk er en Genstand for Harme og Foragt, medens de
burde nyde Taalsomhed og Medlidenhed, Jøderne nemlig,
kaster sig for Eders Fødder og tillader sig det Haab,
at I midt under de vigtige Arbejder, som optager
Eder, ikke vil ringeagte deres Klager, og med nogen
Deltagelse vil høre de frygtsomme Indsigelser, som de
vover at nedlægge ud fra Dybet af den Nedværdigelse,
hvori de er begravne . . . Gid en Forbedring af
Forholdene, som vi hidtil uden Nytte har ønsket og
som vi anraaber om med Taarer i Øjnene, maa være
Eders Velgerning og Eders Værk!»
Clermont-Tonnerre tog sig med Varme af dette
Bønskrift. Den forvovne og koldblodige Abbed Maury
tog til Genmæle imod hans Ord. Han sagde: «Hvem
vil endnu i vore Dage tale om Forfølgelse eller
Ufordragelighed! Jøderne er vore Brødre. Men at kalde
Jøderne Borgere, det vilde være det Samme som at
indrømme, at Englændere og Danske uden at have faaet
Indfødsret og uden at ophøre med at være Englændere
eller Danske kunde blive Franskmænds Han dvælede ved
Jødernes Aager-tilbøjelighed og de øvrige Laster,
man tillagde dem: «Ikke En iblandt dem har forstaaet
at adle sine Hænder ved at styre et Plovjern eller
dyrke et Stykke Jord.»
Da det paa det Strengeste var Jøderne forbudt at
besidde den ringeste Smule Grundejendom og deres
Stilling overhovedet var saadan, at de, naar de
gik ind i en By, maatte betale samme Afgift som der
betaltes af Svin, var Maury’s Bevisførelse let at
gendrive. Men Hadet til Jøderne var endnu saa stort,
at Ingen havde Noget at udsætte paa den. Man frygtede
for, at Jøderne skulde gøre hele Elsass til en jødisk
Koloni, hvis man gav dem Borgerrettigheder.
Stemningen var flov. Kun et eneste Medlem af
Forsamlingen, dengang endnu ubemærket, Maximilien
Robespierre, var for Jødernes Ligestilling. Han
betegnede deres Laster som Følger af den Fornedrelse,
hvori man havde holdt dem.
Men han var den eneste i hele Forsamlingen, der
talte for Forslaget, som betegnende nok indbefattede
Protestanter, Skuespillere og Jøder under Et. De to
første Klassers Menneske-
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
