Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - II. Concordatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Concordatet
49
Ved Concordatet med Paven opnaaede Bonaparte at
give Erhververne af Kirkegods den Sikkerhed, de saa
længe forgæves havde attraaet. Paven erklærede-
i Concordatet tydeligt, at hverken han eller
hans Efterfølgere vilde gøre Rettigheder til det
bortsolgte Kirkegods gældende. Der var da ikke mere
nogen Risiko ved at eje det, og det var ikke mere
nogen Synd. Til Gengæld gav Staten Kirken visse
faste Indtægter. Bisper og Præster blev satte paa
fast Lønning, fik en aarlig, forholdsvis beskeden
Pengesum og en Bolig. De Kirker, der ikke var
solgte, blev overladte dem. Hvad Udgifterne til
Gudsdyrkelsen angaar, henvistes Kirkeforvaltningen
til Kommunen eller Departementet, der i dette
Øjemed fik Skatter paalignede, desuden til milde
Gaver af de Fromme. Lignende Overenskomst blev
truffet med Hensyn til de kirkelige Undervisnings-
og Velgørenhedsanstalter, som Revolutionen havde
plyndret. Staten havde berøvet den katolske Kirke
mindst 5000 Millioner i Kapital og 270 Millioner
i Indtægt; den lovede den til Gengæld en aarlig
Indtægt af 17 Millioner, gjorde altsaa forsaavidt
en fortræffelig Forretning paa samme Tid som den
beroligede Erhververne af Kirkegods paa den ene Side,
de Troende paa den anden.
Concordatet gav de tre betydeligste kristelige
Bekendelser og den israelitiske Religion samme
Beskyttelse og bragte deres Præstestand i samme
Afhængighed af Staten. Napoleon overvurderede
øjensynligt den Magt, han derved opnaaede over den
katolske Kirke, den i Frankrig alene vigtige. Da han
snart mødte Modstand i Kirken, brugte han Vold imod
den, bortførte Paven og tog ham til Fange. Han satte
selv sit Concordat overstyr.
Men hvad der var deri af sund politisk Idé og Taktik
bragte det dog til at overleve saavel disse Brud
derpaa som dets egen Ophavsmands Fald.
Det behøver kun at antydes, i hvor høj Grad Bonapartes
rent personlige Ærgerrighed og Magtsyge maatte føre
ham til Concordatet. Med den kirkelige Autoritet
var den monarkiske Autoritet under Revolutionen
bleven styrtet. Det gjaldt om at genoprette
Autoritetsprincipet. Det gamle Monarkis Hofskik vendte
af sig selv tilbage i det Øjeblik, da Religionen
paany blev en Magt i Staten. Man har betegnet det som
Napoleons største og vanskeligste Bedrift, at han i
Frankrig genrejste Magtideen, som Revolutionen havde
miskendt og haanet.*) Man har med Rette
*) Se Guizot i Revue des deux mondes 15 Februar 1863.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
