Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - III. Autoritetsprincipet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Reaktionen i
Frankrig
Det saa for de Samtidige ud, som om alle de
uhyre Anstrengelser, der havde været gjorte, nu
maatte betragtes som spildte. Naar man betænker,
hvad det var lykkedes at udrette, maa man jo
forbavses. En Frigørelsesbevægelse, der var begyndt
i Renæssancetiden med den varme Begejstring for
den græskromerske Oldtid, som dernæst i England ved
Newtons Geni havde faaet en ny Anskuelse af den ydre
Verden til Grundstøtte, og som dér efterhaanden havde
erobret Naturvidenskaberne, afsat en ny Filosofi som
sin Frembringelse og Frimureriet som sit Vidnesbyrd,
var som en springende Gnist ved Voltaires Aand bleven
overført til Frankrig. Her var det Vidunderlige saa
sket, at faa Aartier efter at Corneille havde digtet
Polyeacte og Racine Athalie, faa Aaringer efter
at Bossuet havde præket den ubetingede Lydighed og
Pascal med Ildbogstaver nedskrevet Bekendelsen af
sin Tro paa det ubetingede Paradoks, havde under
den mest uomtvistede Enevælde en Haandfuld Mænd,
fordetmeste landflygtige eller forfulgte, formaaet at
vinde først Folkets Ypperste, saa de højere Stænder,
dernæst Prinser og Prinsesser, der snart blev Konger
og Kejserinder, endelig hele Middelstanden, saa at
den nye Sandhed, der fødtes i Ringhed, men alt i
Vuggen blev hyldet af mægtige Konger, af Prøjsens
Friedrich, af Østerrigs Joseph og Ruslands Catharina,
snart beherskede den imidlertid opvoksende Slægt,
ja vandt sig Tilhængere mellem Abbeder og Præster.
Med atletisk Kraft havde den menneskelige Tanke
rejst sig i sin Frihed. Alt, hvad der bestod,
maatte retfærdiggøre sin Bestaaen. Man grundede
efter Aarsager der, hvor man før havde bedt om et
Mirakel. Man fandt en Lov, hvor man havde troet paa et
Under. Aldrig før var der blevet tvivlet. arbejdet,
undersøgt og oplyst saaledes i Verden. Man havde
ikke Magtens Vaaben men Spottens, og med Haan og
Spot angreb man da først. Man tilintetgjorte med
Latter. Paa Voltaires forfinede Haan fulgte Rousseaus
grove Vrede. Aldrig før var der bleven undergravet
og deklameret saaledes i Verden. Den menneskelige
Tanke, der i Aarhundreder paa alle Omraader havde
maattet trælle som Livegen, som man havde beruset med
Legender og sunget i Søvn med Salmer og Talemaader,
var vakt som af et Hanegal og lysvaagen sprungen
op. Skulde nu Alt, hvad Aandens Helte havde tænkt
og dens Blodvidner lidt for, kunne fejes tilside som
ubrugtbart? Hvad der havde bragt saa mange af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
