Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IV. «Kristendommens Aand»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-Kristendommens AancU
79
til Brug for de højere og afspændte Samfundsklasser
i Frankrig. I det 17de Aarhundrede havde man
troet paa Kristendommen, i det 18de havde man
fornegtet og udryddet den, i det 19de begyndte
nu den Art af Fromhed, som bestod i vemodigt at
gaa udenom Kristendommen, som man gaar rundt om en
Museumsgenstand og sige: hvor poetisk! hvor rørende
og hvor dejligt! Man anbragte en Klosterruin i sin
Have og satte en Automat klædt paa som en Eremit
til at passe paa Ruinen. Et Guldkors blev paany en
klædelig Pynt for en Dame af det gode Selskab og
man rørtes til Taarer ved Kirkekoncerter. Man blev
bevæget ved Tanken om, hvilken Trøst Religionen er
for den Fattige og Nødlidende. Man havde mistet den
gamle Tids enfoldige Tro og holdt sig til det Ydre,
den katolske Kirkes Betydning for Literatur og Kunst,
dens Indflydelse paa Samfund og Stat. Man sminkede
Autoritetsprincipet, saa gammelt og saa aflægs som det
var, op med Følsomhedens og Sværmeriets Sminke, for at
det kunde se ungt og indbydende ud, men opnaaede kun
at gøre det forhen saa frygtelige Princip til Latter.
Og som Constant nu skrev sin Bog om Religionerne i
Huset hos sin \reninde Fru de Gharriére, saaledes
Chateaubriand dette \7ærk hos sin opofrende og
fortrolige Veninde Fru de Beaumont; hun hjalp ham med
Sammensøgningen af de Citater, han havde Brug for til
det. Til nogen Verdslighed synes da Skriftet at have
levnet Rum i hans Sjæl.
Hvor højtravende ivrede ikke Chateaubriand senere
under Ludvig den 18de mod de gifte Præster, med
hvilken Harme ophidsede han ikke de kongeligt og
kirkeligt Sindede imod dem, hvor sørgede han ikke for
at faa dem unddraget hver Øre af deres Lønning til
Straf for, at de havde benyttet sig af Republikens
Love og giftet sig som enhver anden Borger! Og var han
da ikke selv, «den ydmyge Levib. som han i Fortalen
kalder sig, som Forfatter til Kristendommens Aand en
Slags Præst, ja mere end en almindelig Præst, og var
han ikke gift, endda gift uden Præst? Jeg anfører
dette Træk, fordi det er et af de tusinde Tegn paa
Noget, der viser sig overalt i den hele Genindførelse
af det Kirkelige, og om hvilket jeg ikke tror, at
Ordet Hykleri skønt stygt er for grovt et Ord.
Saaledes er denne Bog og saaledes blev den til. Dens
uhørte Held og dens uhyre Indflydelse giver den en
Betydning, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
