Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - V. Joseph de Maistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph de Maistre
101
gjorde sig selv al mulig Uret overfor Domstolen, og
han skyldte sine egne mangfoldige Uforsigtigheder
en Krænkelse, som han med største Lethed og uden
paa nogen Maade at gøre noget Beskæmmende, havde
kunnet undgaa . . . Hvis han havde undladt at
skrive, saaledes som han havde givet sit Ord paa;
hvis han ikke havde holdt fast ved at ville bevise
Kopernikus’s System ud af den hellige Skrift; hvis
han endog blot havde skrevet paa Latin istedenfor at
ophidse Sindene ved at bruge det almindelige Sprog,
saa vilde der ikke været hændt ham noget.»
De Maistre blev sig lig til det Sidste, opgav
ikke en Fodsbred af det Jordsmon, der allerede for
Aarhundreder siden var gaaet tabt*).
Hans store Skikkelse fængsler. Han er den tabte Sags
sejrrige Forfægter; thi hans Levetid igennem var hans
Sag i Fremgang. Som Myndighedens, som Kongemagtens,
som det mørke Livssyns Talsmand, som Stridsmand,
som Kristendommens Ridder og som Naturvidenskabens
Ringeagter har han en svag Lighed med Kierkegaard. Men
hans Lære er en Tankebygning af Begreber om den
udvortes Verden som Kierkegaards af Begreber om den
indvortes.
De Maistre er Autoritctsprincipets overbeviste og
heftige, men koldhjertede Hævder. Der er Hjerte i hans
Breve, men der er intet Hjerte i hans Skrifter, intet
Andet end hidsig Bevisførelse, fremsat med spidsfindig
Logik og drillende Vid. Han er ikke sjældent bidende
som Voltaire, nu og da uhyggeligt dvælende ved
Rædsler som Swift. Det morer ham at forbavse og
ærgre. Han elsker Paradokset, fordi han deri nyder
sin Overlegenhed, forvirrer Læseren og vanskeliggør
Modstanderen dennes Angreb, eftersom Paradokset er
en Skanse, man uden Skam forlader før Stormen.
Hans Kristendom er et ganske udvortes System. Han
er Kristen, som man er Beskyttelsesmand eller
Frihandler, paa Grundlag af en mere almen teoretisk
Forvisning. Hans Kristendom er en Kristendom uden
Kærlighed til Næsten, ja en Kristen-
*) J. de Maistre: Considérations sar la France. -
Lettres et Opus-cnles I, II. - Corréspondance
diplomatique I, II. - Soirées de St Peters-bourg I,
II. - Du pape. - De l’église gallicane. - Examen de
la Philosophie de Bacon I-II. - Margerée: Le comte
J. de Maistre. - E. Faguet: Politiques et moralistes
du 19me siede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
