Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Reaktionen i
Frankrig
skyr endog Naturhistorien, fordi han i den
sporer Udviklingsbegrebet, som er Fjenden.
Der eksisterer ingen historisk Udvikling; der
eksisterer en historisk Overlevering, og det er
den, som det gælder om at klamre sig til. Thi gennem
Overleveringen naaer vi til Gud. I den Kæde af Blinde,
som udgør Menneskeheden, behøver kun den første Blinde
en Stav, og denne Stav er Guds Bud, som overleveres.
Det 18de Aarhundrede havde fremfor noget tidligere
troet paa Menneskets bevidste Evne til Opfinden
og Frembringen. Senest havde Rousseau ladet
Mennesket opfinde og stifte et Samfund. Bonald
tager til Genmæle: Mennesket har ikke opfundet
Nogetsomhelst, saalidt Familie eller Samfund som
Tale eller Skrift. Mennesket var fra først af den
ubeskrevne Tavle (tabala rasa), om hvilken Condillac
og Sensualisterne har fablet. Kun at denne tomme
Tavle er bleven fyldt ikke ved Sanseindtryk, men
umiddelbart ved Undervisning af Gud.
Thi Gud var ikke blot fra først af Skaberen,
men er stadigt vedbleven med at være det og er
det den Dag. idag. Han har stiftet Samfundet,
og dets Betydning er den at bevare hans Ord og
hans Tanker. Men dette kan det kun ved at bevare
Overleveringen uafbrudt.
Overleveringens Betydning og Opgave er altsaa den at
bevare Gud i \7erden.
Enhver Stræben efter Brud med Overleveringen er da
Stræben efter aandelig Død. Enhver Stræben efter
Bevaring af det Overleverede er da ét med Attraa
efter det kraftigst pulserende Liv. Fastholden af
den reneste aandelige Arv skaber den reneste og
stærkeste Tilværelse. Derfor Bonalds Klamren sig til
Romerkirkens Dogmer og Kirkeherredømmet.
For at hævde Skabelsen og den fortsatte Skabelse
paa alle Omraader maa han sikre Verdensaltet den
samme Ubevægelighed som han forfægter i Politiken,
og saaledes kommer han lige fra Aar 1800 stadigt
tilbage til sine Angreb paa den da forholdsvis nye
Udviklingslære. Som Voltaire før ham og Disraeli
efter ham gør han sig lystig over den Forestilling,
at Mennesket skulde nedstamme fra en Fisk.
Med Kærlighed og Forstaaelse, men med haardnakket
Skønfarveri har Bonald fremstilt Frankrigs gamle
Forfatning tinder Konger som Henrik IV og Regenter som
Richelieu. Han har mod dem, der under Revolutionstiden
angreb det gamle Konge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
