Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonald
109
Kærligheden for Pligten [som i Kærlighed uden
Strømper]. Nu er det omvendt, og Rousseau har skrevet
den Roman, «som mest af alle har forvildet Kvindernes
Fantasi og fordærvet deres Hjerter*, nemlig Den ny
Héloise. Endog i Havekunsten har Autoritetsprincipet
tabt sig «De engelske Havers landlige og raa Natur har
afløst den pragtfulde Symmetri i Le Notres Anlæg*.
Imod alle disse Forsøg paa at opløse Samfundet er
det, at Bonald stiller sit Forsøg paa at frelse
Samfundet. Og der er her ét Hovedpunkt, som det
gælder om at erobre. Samfundet hviler paa Ægteskabet,
staar og falder med det. Revolutionen har tilladt
Skilsmisse. Men hvor Skilsmisse er mulig, der er
Ægteskabet ikke mere til. Det gælder da om med
én stor Kraftanstrengelse at faa Skilsmisseretten
ophævet. Denne Anstrengelse lykkedes ham kun altfor
godt.
Lad os da høre Bonalds egen Lære.
En udviklet Fornuft (foredrager han her som altid)
begriber alle Væsener og deres Forhold under disse
tre almindelige Idéer: Aarsag, Middel og Virkning, de
mest almengyldige, Fornuften kan opfatte. De ligger
til Grund for enhver Dom og danner Grundvolden for
al social Orden. Ethvert Samfund bestaar saaledes af
tre fra hverandre adskilte Personer, hvilke man kan
betegne som de sociale Personer. Fornuften ser i Gud,
som vil, den første Aarsag, i Mennesket som udfører
denne Vilje Midlet, Ministeren, Formidleren, og i den
Tingenes Orden som kaldes Samfundet Virkningen, der
fremgaar af Guds Vilje og Menneskets Virksomhed. Denne
Fornuft raader efter Bonalds Anskuelse kun i
Katolicismen. Han siger: «Religionen, som stiller
Gud i Spidsen for Samfundet, giver Mennesket en høj
Forestilling om den menneskelige Værdighed og en dyb
Følelse af Menneskets Uafhængighed, medens Filosofien,
som overalt stiller Mennesket højest, stadigt kryber
for Fødderne af et eller andet Afgudsbillede, i Asien
for Muhameds Fødder, i Europa for Luthers, Rousseaus
eller Voltaires.> (Le divorce, S. 42.)
Man ser, at Luther af Bonald uden videre
stilles sammen med Antikristne som Muhamed eller
Voltaire. Dette er et staaende Træk i dette hele
Tidsrum, ligesom det, at Protestantisme og Usædelighed
slaas sammen. Naar De Maistre taler om Reformationen,
fortæller han med den alvorligste Mine, at det halve
Europa har skiftet Religion for at en udsvævende Munk
kunde
faa Lov til at gifte sig med en Nonne. I sin
Lære om Magten
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
