Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Reaktionen
i Frankrig
Man kan da sige, fortsætter Bonald med Hensyn til
Opdragelsen, at Faderen har eller er Magten til
gennem Moderen som Minister eller Middel at udøve
den forplantende og opretholdende Handling, hvis Maal
eller Undersaat Barnet er.
Forholdet mellem Mand og Kvinde i Ægteskabet bestemmes
da simpelt saaledes: Manden er Magten (le poiwoir),
Kvinden er Pligten (le deuoir). Selve den hellige
Skrift kalder jo Manden Kvindens Hoved eller Fornuft,
Kvinden Mandens Hjælp eller Minister, og betegner
Barnet som Undersaat, idet Skriften altid indprenter
det at være lydigt.
Kvinden ligner da Manden, som Manden ligner
Gud. Manden er skabt i Guds Billede, men er ikke
derfor hans Lige. Kvinden er skabt af Mandens
Kød og Blod, men er ham underordnet. Bonalds Lære
stemmer med den, Milton udtaler i sin Digtning Det
tabte Paradis*}. Han siger: «Det huslige Samfund
er et Samfund, hvor Manden medbringer Styrkens
beskyttende Evne, Kvinden Svaghedens Fornødenheder,
han Magten, hun Pligten.* Saaledes forvrænger Bonald
Paulus’s Lære, der for sin Tid var et mægtigt og
beundringsværdigt Fremskridt i Retning af Kvindens
Frigørelse.
Hvad er da for Bonald Ægteskabet? Ægteskabet er den
Forpligtelse, som to Personer af forskelligt Køn
paatager sig til at stifte Samfund, et Samfund, som
kaldes Familie. Det er dette, som skiller Ægteskabet
fra ethvert andet Samliv mellem Mand og Kvinde. Med
dyb Harme omtaler Bonald det vittige Ord af Condorcet,
at hvis Menneskene har nogen Forpligtelse mod de
Væsener, som endnu ikke er til, saa kan det ikke være
den at skænke dem Tilværelsen. Tvertimod! udbryder
han: Ægteskabet bestaar netop for at Slægten kan
vare ved. Heraf tør man efter Bonalds Anskuelse
dog ingenlunde slutte, at et barnløst Ægteskab,
et saadant, der altsaa synes at have forfejlet
sin Bestemmelse, tør opløses; thi, siger han,
idet man hæver det første Ægteskab for at slutte
et andet, bliver Frembringelsen af Børn umulig i
det første Ægteskab, uden derfor at blive sikker i
det andet. Saalænge Mand og Hustru ikke har Børn,
er der dog en Mulighed for at Børn kan komme, og da
Ægteskabet kun er grundet for de mulige Børns Skyld,
er der ingen Grund til at hæve det. Ægteskabet er
for Bonald det mulige Samfund,
*) «He for God only, she for God in him.» Paradise
lost IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
