Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VI. Bonald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonald
115
med hendes Medgift, nogensinde at kunne blive gift
paany eller faa lovligt Afkom. Medens Loven fandt
formildende Omstændigheder for Mordbrændere og
Drabsmænd, og man, naar de havde ført sig vel op et
vist Antal Aar, kunde give dem fuldstændig Frihed,
havde den bedragne unge Pige efter Bonalds Lære og
Frankrigs Love ikke det Haab om Frihed som den, der
havde brændt en Familie inde eller slaaet sin Fader
ihiel.
I Konventets Udkast til en Civilret hed det:
Ægteskabet hører ind under Friheden, det vil sige
under Samvittigheden.
Det opretter en Forbindelse, hvor Mand og Kvinde
staar paa lige Fod.
Ægtefællerne bestemmer frit Betingelserne for deres
Forening.
Ægtefællerne har eller udøver lige Ret med Hensyn
til Bestyrelsen af deres Ejendom.
Skilsmisse finder Sted efter begge Ægtefællernes
eller efter den ene af Ægtefællernes Ønske.
Loven forbyder at fastsætte nogensomhelst
Indskrænkning i Retten til at skilles.
Det synes, som om den store Skilsmissefrihed, der
saaledes pludseligt blev givet, ligesom al anden
pludseligt erhvervet Frihed, i Begyndelsen blev
misbrugt, og at man f. Eks. med stor Letsindighed
og uden synderligt Hensyn til Børnene gav efter
for flygtige Tilbøjeligheder, der hverken havde
den Ret eller den Værdighed, som virkelig Kærlighed
har. Tilsvarende Erfaringer gøres overalt i Historien,
hvor Lænker brydes. Men dette var for dem, der som
Bonald ingen Tro havde til Friheden og ikke troede
paa anden optugtende Magt end Tvangen, tilstrækkeligt
til at føre Alt tilbage til den tidligere tilvante
Tilstand.
Idealet, som aldrig vil glemmes og som undertiden
naaes, er selvfølgeligt det, at to Mennesker, der
lever forbundne, elsker hinanden til Døden, ja med
en Elskov, som varer udover Døden. Men dette Ideal
er Følgen af et sjældent og lykkeligt Valg, ikke af
Tvangsforholdsregler.
Paaskuddet til disse var naturligvis Hensynet
til Børnene, og angaaende dette Punkt har Bonald
sammentrængt sin Lære i denne slaaende og udmærket
velskrevne Sætning: «Da den ægteskabelige Forbindelse
gælder tre Personer, Fader, Moder og Barn, kan den
ikke ophæves, fordi de to er enige derom. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
