Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Reaktionen i
Frankrig
og Værdighed (fille de rof a moms de beaaté,
de noblesse et de grandear).
Og taler nu Digteren undertiden en Stil, som om han
selv var den sidste Homeride, saa taler til Gengæld
hans Personer ofte, som forudanede de den hele moderne
Dannelse. Saaledes siger den kristne Biskop Kyrillos
om de hedenske Myter: «En Tid vil maaske komme, da
disse den barnlige Oldtids Usandheder kun vil være
sindrige Fabler, Æmner for Digternes Sange. Men i vore
Dage forvirrer de Aanderne*. Hvilken oplyst Mand!
At gjennemgaa det hele Digt er unødvendigt. De
betydelige Evner, som Forfatteren udfolder, lægger
sig kun for Dagen i Enkeltheder og Indskud. Smukt
er det Optrin, kvor den græske Familie ankommer
i Besøg hos den kristne, der netop binder Neg på
a Marken. Velskrevent er et indskudt Parti som
Velledas Død. Over det første Sted er udbredt en
egen religiøst-idyllisk Ynde; det minder om Ruth’s
Bog og har dog en rent evangelisk Duft. Velleda har
Chateaubriand fremstilt som Digter med sit Genis hele
Ild og guddommelige Raseri.
Der lod sig endnu fremhæve andre større Afsnit som
Skildringen af Slaget mellem Frankerne . og den
forenede romerske og galliske Hær, der, ikke faa Aar
førend Walter Scott begyndte Udarbejdelsen af sine
historiske Romaner, er betydningsfuld og ny ved sit
folkebeskrivende Element. Landskabsbillederne er,
som altid hos Chateaubriand, af ikke ringe Værdi.
Det bør ogsaa fremhæves, at hvor han selv i sine
Erindringer kommer til Martyrerne omtaler han sit Værk
med en stolt Beskedenhed, røber Blik for visse af
dets Mangler og fremhæver stærkt hvor langt ringere
Held det havde med sig end Kristendommens Aand. Han
tillægger nærmest ydre Omstændigheder den forholdsvis
mindre gunstige Modtagelse, Værket i første Øjeblik
fik, og med Rette. Napoleons Forhold til Paven var nu
spændt og fjendtligt. Man anvendte paa Kejseren hvad
der blev sagt om Diocletian som Kristenforfølger. Der
var Hentydninger til Napoleons ringe Ungdomskaar og
umættelige Ærgerrighed i Skildringen af Galerius,
og andre Hentydninger til hans Hof i Fremstillingen
af Diocletians Omgivelser.
Bogen fandt derfor ingen Understøttelse og Udbredelse
fra Regeringens Side, som Tilfældet havde været med
Chateaubriands første Værk, og Gejstligheden med
Biskoppen af Chartres i Spidsen fandt ikke Digtningen
tilstrækkeligt rettroende, men opdagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
