Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Reaktionen i
Frankrig
søger at forsone en paastaaet, uforandret
Troskab mod Ideer med en uforstilt Ringeagt for
Kongerne som Evner og Karakterer.
Meget bidrog til denne Ringeagt vistnok Bourbon’ernes
taabelige Utaknemmelighed imod ham, hvem de skyldte
saa meget. Men han lægger i ethvert Tilfælde i sine
Erindringer denne Følelse altfor mange Aar tilbage i
Tiden og fører den i Grunden helt ned til sine første
Sammentræf med Ludvig den 18de og hans Omgivelser. Det
blev ham tidligt klart, at Kong Ludvig ikke yndede
ham, og Broderen, den senere Karl den 10de, Saarede
ham allerede ved ikke at have læst en eneste Bog
af ham, end ikke Kristendommens Aand. Hvor han ser
tilbage paa sit Liv siger han: «Ludvig den 18de og
hans Broder kendte mig daarligt. Den sidste sagde om
mig: Godt Hjerte og hedt Hoved! Denne forslidte Ytring
. . . ramte ved Siden af. Mit Hoved er meget koldt,
og mit Hjerte har aldrig slaaet synderlig varmt for
Konger.*
Det gamle Kongedømme maatte, hvis det overhovedet
ikke ansaa sig selv for altfor selvherligt til at føle
sig Nogen forpligtet, betragte sig som Chateaubriand
forbundet ikke blot fordi han som Officer i Condé’s
Emigranthær havde kæmpet og lidt for dets Sag,
ikke blot fordi han under Napoleon havde afbrudt
sin Løbebane og trodset Magthaveren ved at tage
sin Afsked efter at denne havde forgrebet sig
paa Hertugen af Enghien, men fordi han endnu før
Napoleons Tronfrasigelse i Fontaine-bleau, i 1814
havde forberedt Stemningen for Bourbon’erne ved et
Flyveskrift, der efter Ludvig den 18des eget Udsagn
var ham til lige saa stor Nytte som hundredtusind
Mand.
Dette Flyveskrift Baonaparte et les Bourbons er vel
Chateau-briands lidenskabeligste, mest hadefulde,
mest galdesyge, og mest kunstigt sværmeriske
Partiskrift. Det er et Skrig af Raseri mod den
faldne Napoleon, hvem ingen Ære levnes, og et Hurra
af hul Begejstring for den bovlamme Ludvig den 18de,
der for-gudes. I ingen anden Bog af Chateaubriand
findes saa hadefulde Dumheder. Han gaar her saa vidt
som til at nægte Bona-parte Feltherre-Evner. Han
skildrer ham som en Uduelighed, der kun formaaede
at lade sine Tropper gaa paa, og sejrede ved deres,
af hans Førelse ganske uafhængige, Fortræffelighed,
men iøvrigt aldrig forstod at sikre eller foretage
et Tilbagetog og langt fra at udvikle Krigskunsten
førte den tilbage til dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
