- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
150

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VII. Chateaubriand - VIII. Fru de Krüdener

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 Reaktionen i
Frankrig

sioner den Mand, der historisk indvarsler det 19de
Aarhundredes Halvtro, dets æstetiske Kristendom og
dets affekterede Kongedyrkelse.

Han var for stolt til at bære Masken til det sidste,
og han kastede den fuldstændigt «hinsides Graven*.

Han betegner selv som sine «Hovedfejb: Livslede,
Væmmelse ved Alt og stadig Tvivl. Disse Fejl havde
deres gode Side. Den dybe Ligegyldighed overfor
Jordelivets Goder bevarede ham mod en lav Ærgerrigheds
Fristelser; Tvivlen befriede ham fra at løbe sig fast
i Tillid til hvad han nærmest af aristokratisk Trods
fra først af havde forfægtet; hans Stolthed bar ham
oppe, og beskyttede den ham end ikke mod Hykleri,
saa bevarede den ham dog for nogensinde at begaa en
lav Handling. Men der var en aldrig forsonet Splid
mellem hans Natur og hans historiske Rolle, saalænge
indtil Utaknemmeligheden hos den Autoritet, han havde
genoprejst, drev ham over i Modstand imod den.

VIII

Af denne Aarrækkes Personligheder er der en egen
Klasse, som særligt skarpt betegner Tidsalderen,
det er de Omvendte. Denne Gruppe maatte nødvendigvis
være temmelig talrig, da en saa anstrengt troende
Tid fulgte paa en saa lidet troende. La-harpes
Omvendelse havde allerede under Revolutionen vakt
megen Opmærksomhed. Endogsaa Chateaubriand var en
Omvendt. Hos de Omvendte ser man maaske skarpest, af
hvad Art den nye Aand var, da den hos dem brydes med
den gamle og overvinder den. Den Omvendte er desuden
altid lidenskabelig, helt fuld af sin Lære og har
(eller skærer) derfor gerne et særlig udtryksfuldt
Ansigt. Gælder det som Regel, at en Tidsalders
Aand afspejler sig typisk i dens mest fremtrædende
Karakterer, saa gælder dette dobbelt om Den, hvis
Karakter er den at være omvendt, især hvis denne
Personlighed er en Kvinde. Det er ganske vist uset,
at en Kvinde med sin modtagelige Natur har ført sin
Tidsalder videre, men til Gengæld ses det jævnligt,
at Jiun leverer et saare udpræget Billede af dens
Væsen. Som Emigranterne grupperer sig om Fru de
Stael, som Romantikernes Førere samler sig om
Caroline Schlegel, saaledes finder den religiøse
Genoprejsningstid sit digterisk-gudelige Udtryk i
Fru de Krudener’s Aand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free