Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Reaktionen i
Frankrig
bundet til alle Samfundets Vedtægter. Gratierne
havde ikke slaaet ved hans Vugge. Hurtigt indførtes
hun ved hans Side i det 18de Aarhundredes mest
glimrende Selskab. Baron Krudener var, da Brylluppet
stod, russisk Afsending i Kurland, og Parret rejste
derfor straks efter Hvedebrødsdagene til Mitau, hvor
Krudener fik Hertugdømmets Indlemmelse i Rusland
ordnet, og hvor et Besøg af Kejser Paul I var den
vigtigste Begivenhed i Ægteparrets Liv. Den unge
Frue var her mest sysselsat med Optræden paa et
Dilettantteater, næsten lige til hun nedkom med sin
eneste Søn. Faa Uger efter Fødselen blev den unge
Moder i St. Petersborg forestilt for Kejserinde
Katharina. Herfra blev Krudener sendt som russisk
Afsending til Venedig, Datidens let-færdigste Bj%
hvor hans Frue kastede sig ind i en Hvirvel af
Adspredelser.
Her i Venedig var en ung, begavet Sværmer, Alexander
Stakjev, hendes Mands Privatsekretær, bleven
lidenskabeligt forelsket i hende, men saa stor var
hans Beundring for Krudener og for hans Kærligheds
Genstand, at ingen Stavelse kom over hans Læber. Han
tav saa godt, at Krudener tog ham med sig, da han i
1784 blev forflyttet til Kjøbenhavn. I Skovene ved
Frederiksborg sværmede Juliane med sin Tilbeder
for Naturens Skønhed. Da han endelig’ skriftede
sin Lidenskab, skete det naivt for Manden. Denne
var uforsigtig nok til at vise Brevet til sin Kone,
der herved for første Gang fik Vished om Stakjev’s
Følelser for hende, Følelser, hun vel ikke havde
gengældt, men dog ved medfødt Koketteri holdt i
Live. Visheden om at kunne fremkalde en saadan
Lidenskab steg hende til Hovedet. Det at blive
tilbedt var fra nu af hendes Livs eneste Drøm. Stakjev
fjernede sig, men al den Uro, som gærede i hendes unge
kvindelige Hjerte, kom nu til Udbrud. Opfyldt af en
brændende Trang til at elske og blive elsket havde hun
først forsøgt at finde det Ideal, hvorom hun drømte,
i sin Mand. Da han mere faderlig end forelsket kun
søgte at holde hendes Overspændthed i Tømme, bøjedes
hendes Væsen tilbage mod sig selv, og hun sørgede
over at være, hvad man senere har kaldt uforstaaet,
men hvad hun kaldte tifølt. Stakjev’s Lidenskab var
faret hende forbi som et Ildpust og havde optøet den
ydre Kulde, der bandt hendes Følelsesliv. Dette maatte
have et Afløb. Her i Kjøbenhavn, der som Opholdssted
forekom hende at være det skrækkeligste af alle - man
erindre, at dette foregaar for hundrede Aar siden -,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
