Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru de Krudener
155
Faa dette Tidspunkt er det, at hendes urolige,
endnu bestandig til stærke Sindsbevægelser trængende
Hjerte aabner sig for de første Glimt af religiøst
Sværmeri. I et Brev fra hende til hendes nærmeste
Veninde findes disse Ord: «Skal jeg tilstaa dig
det? Det er i mit Hjertes Ydmyghed jeg taler. Du
véd, at jeg ikke er hovmodig, kan den Kristne være
det? Jeg tror, at Gud har villet velsigne min Mand
fra det Øjeblik af, da jeg atter er vendt tilbage til
ham. Der er ingen Art Goder eller Begunstigelser,
som han jo opnaar. Hvorfor skulde jeg ikke tro,
at et fromt Hjerte, som beder til Himlen simpelt
og tillidsfuldt om at hjælpe det at bidrage til en
Andens Lykke, maa faa sin Bøn opfyldt ?»
Nej, hvorfor skulde man ikke tro det? Vi for vor
Part vilde gerne tro, at det var Fru de Krudeners
Nærværelse, der bragte Forsynet til at overhobe
Baronen med Ordner, hvis vi ikke med stor Sikkerhed
vidste, at det var en anden mindre romantisk Aarsag,
der bevægede Kejser Paul den Første dertil. Sagen var
den. at midt under en Fest, som Baronen gav i Berlin
for det prøjsiske Kongehus og Storfyrstinde Helene,
ankom et Ilbrev fra Selvherskeren over alle Russer,
der befalede Krudener øjeblikkelig at erklære Prøjsen
Krig. Majestæterne var endnu i Huset. Istedenfor
imidlertid at splitte Festen ved at vise de Dansende
dette Medusahoved, lod den russiske Afsending roligt
sine Gæster danse, og da han som Politiker indsaa,
hvor uklog og skæbnesvanger for Rusland en saadan Krig
vilde være, skrev han istedenfor at adlyde Befalingen
et fraraadende Brev til sin Kejser, vel vidende, at
efter al menneskelig Beregning var fra nu af Sibirien
ham vis til hans Død. Selvfølgelig sagde han intet
Ord herom til sin Kone. Det Usandsynlige skete, Paul
blev omstemt, og i sin Beundring for sin Ministers
Mod og Klogskab overøste han ham med Beviser paa
sin Yndest. Man ser altsaa, at der gives en anden
Forklaring end Fru de Kriideners.
Fra nu af faar hendes Breve et mere og mere gudeligt
og opbyggeligt Præg. Hun betegner nu Religionen som
sin Tilflugt mod Tungsind; hun taler om de tusinde
Kilder til Glæde, som udspringer fra den.
Midt i alt dette en ny Kærlighedsforbindelse og et
nyt Brud. Hun har paany forladt sin Mand, - er først
i Sommeren 1801 i Teplitz, dernæst længe hos Fru de
Stael i Coppet, hvor Lysten til
G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
