Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - VIII. Fru de Krüdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru de Krudener
173
Optræden falder i Slutningen af det 18de Aarhundrede
som Fru de Kriideners i Begyndelsen af det 19de. Man
ser dennes Ejendommelighed skarpere, naar man kaster
et Blik paa Fyrstindens Liv. Hun er som Aand en rent
t}rsk Foreteelse, ligesaa enkelt som hendes yngre
Samtidige forfinet og sammensat, paa engang troskyldig
og følsom, en skøn Sjæl og et svagt Hovede. Hendes
Mand er som Krudener verdslig, en Ven og Beundrer af
Diderot, men denne, der først opfordrer Fyrstinden
til at studere og indgiver hende Mod dertil, finder
snart en ivrig Modstander i hende. Ligesaa ligegyldig
for sit Køns Fortrin, som Fru de Krudener var koket,
lod Fyrstinden sit Haar afrage for at umuliggøre
sig Deltagelse i Selskabslivet og trak sig tilbage
fra Verden allerede fire og tyve Aar gammel. For
at løsrive sig fra al Selviskhed «bragte hun Gud af
Kærlighed Ofret af sin Forstand*. Hendes Ubekendtskab
med Verden viser sig i et saadant lille Træk som
at hun, da hendes Søn ønskede at gaa i fremmed
Krigstjeneste, henvendte sig først til den prøjsiske
Overgeneral, senere til den østerrigske for at opnaa
Tilladelse til at medgive ham en Ledsager, der kunde
beskytte ham imod Militærlivets uregelrette Sæder,
og med Forundring modtog hun begge Gange det Svar,
at en Officer ikke kunde medbringe en saadan mandlig
Guvernante til Hæren.
Tonen er hos hende trods al sin Inderlighed ligesaa
pietistiskoverjordisk som hos Fru de Krudener
mystisk-sanselig.*)
Hvad vi i Fru de Krudener har for os er da en Aand,
som fra først af er saaledes udrustet, at den synes
skabt til at udrette noget Betydeligt. Thi den har
en Grundsum af Livskraft og levende Følsomhed, der
synes at kunne strække til for et Par Menneskeliv,
ikke som sundt Planteliv, men i Kraft af
*) Se Katerkamp: Denkwårdigkeiten aus. dem Leben der
Ftirslinn Amalia von Gallitzin. Mynster 1828.
Hendes religiøse Sværmeri betegnes bedst ved en
Frembringelse som dette smukke Digt:
Gebet der Liebe.
Liebe! lehre uns beten, dass uns erhore die Liebe. O
der Liebe vereintes Gebet ist Quelle der Liebe,
Quelle des ewigen Lebens und unaussprechlicher
Wonne! Schwester rufe mir zu: <O Bruder! Bitten
der Liebe Sende dem Vater fur mich - ich sende
Bitten der Liebe Taglich dem Vater fur dich.» O
Schwester! der Bitten nicht eine Kan n an die Liebe,
von Liebe, fur Liebe gesendet umsonst seyn.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
