Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyriken: Lamartine og Hugo
183
der saa let i Børns Indbildningskraft forvandler sig
til Troes-sætning og Lærebygning. Jeg bestræbte mig
i nogle Maaneder for paa Ghateaubriands og Bonalds
Autoritet at tro paa aabenbarede Regeringer. Senere
udrev Tidens Strøm og den menneskelige Fornufts
Udviklingsgang mig som alle Andre af disse skønne
Illusioner, og jeg forstod, at Gud ikke aabenbarer
Mennesket Andet end dets Samfundstilbøjeligheder, og
at de forskellige Regeringssystemer er Aabenbaringer
af Tidsalderen, Forholdene, Aarhundredet og
Menneskeslægtens Laster og Dyder«.
Lamartine foruddaterer meget betydeligt denne sin
Indsigt. Hans Meditationer gaar i Reglen alle i samme
Retning som Oden til Bonald. Den, der betitles Gad,
er tilegnet Lamennais; Dity-ramben over den hellige
Poesi er tilegnet Bibelens Oversætter Genoude. Selv
var han Medarbejder af Bladet Le Conseruatear, fra
hvis Stiftelse Chateaubriand regnede den udprægede
Reaktion i Europa. Da dette Blad gik ind, blev han
tilligemed Lamennais og Bonald Stifter af det nye
ensartede Organ Le défenseur, der gik ud paa at
bekæmpe den konstitutionelle Regeringsform. Det
faldt i hans Lod at opfordre Joseph de Maistre til
at give Bidrag. Det er meget betegnende, at den nu
dog trediveaarige Lamartine tiltaler Forfatteren
af Bogen Om Paven i denne Tone: «Hr. Greve! jeg var
meget syg, da jeg modtog deres venlige og smigrende
Skrivelse tilligemed Deres Værk. Jeg benytter de
første tilbagevendende Kræfter til at takke Dem paa én
Gang for Brevet og Bogen, men især for den smigrende
Benævnelse Nevø, af hvilken jeg praler overfor alle
Deres Bekendte; denne Benævnelse alene er saa godt
som et Ry, saa højt staar Deres Navn anskrevet hos
alle dem, der forstaar et sandt og dybt Geni i dette
vildfarende og smaalige Aarhundrede . . Hr. Bonald og
De, Hr. Greve, og endnu nogle Mænd, som i stor Afstand
følger Deres Spor, har grundet en uforgængelig Skole
for høj Filosofi og kristelig Politik, der skyder
Rødder især i den unge Slægt.»
I dette Brev betegner Lamartine Joseph de Maistres
Stilling i Literaturen som den at være Høvding for
de første Skribenter og udleder Modstanden imod ham
af «den latterlige gallikanske Anmasselse*, som han
saa beundringsværdigt er traadt op imod. Lamartines
Standpunkt er altsaa den rene og skære Hævdelse af
Pavens uindskrænkede kirkelige Magt - dog vel at
mærke kun i Teorien. I sin Digtning er han ikke nær
saa dogmatisk. Naar han f. Eks. efter Chateaubriands
Fordring betragter det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
