Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyriken: Lamartine og Hugo
193
i 1814 som i 1815 Fæstningen Thionville med
Glans. Sønnen har i sine Skrifter villet gøre en
ivrig Napoleonsdyrker ud af ham. Han var alt andet,
og de tilbagevendte Bourboner vandt ham hurtigt og
helt ved straks at gengive ham hans Grad som General
med Tjenestealder lige fra 1809, da han udnævntes af
Kong Joseph. Victor Hugos Fader var da i lige saa høj
Grad som hans Moder, Datteren af en kongetro Rheder
i Nantes (Bretagne), det genoprettede Kongedømme
hengiven med Liv og Sjæl. Under Hugos Opvækst blev
imidlertid Forholdet mellem Forældrene af Aarsager,
der ikke har noget med Politiken at gøre, mindre
godt, saa de levede adskilte. Sønnerne Abel, Eugéne
og Victor blev hos Moderen i Paris.
De havde alle tre poetiske Anlæg, om end kun den
yngste levede længe nok i sin fulde Kraft til at
kunne vinde Ry. Alle slog de fra først af ind paa den
samme Konge- og Kirkevej. Hvad særligt Victor angaar,
sagde han som Dreng: Jeg vil være Chateaubriand eller
Ingenting.
Efter at have vundet Præmier for Digte i Paris og
Toulouse, stiftede de tre Brødre for at tjene deres
Brød i 1819 et poetisk Tidsskrift. Chateaubriand
ledede dengang det yderliggaaende Højreblad Le
Conservateur, Brødrenes Tidsskrift fik efter
Forbilledet Navnet Le Conservatear litteraire,
og Chateaubriand selv bød med Varme det ny Organ
velkomment. Tidsskriftet, der udkom to Gange maanedlig
indtil Marts 1821, indeholdt saa mange Digte og
Artikler af Victor Hugo, at han alene leverede mere
Stof end alle de øvrige Medarbejdere tilsammen. Her
allerede findes nogle af hans mest bekendte Oder:
Jo m f råerne fra Verdun, Oden om Vendée’s Skæbne,
den om Hertugen af Berri’s Død, den om Greven af
Bordeaux’s Fødsel og den vakre, mere personlige
Glædeshymne over Genoprettelsen af Henrik d. 4des
Statue. Og her findes (i et Antal af over hundrede)
hans første kritiske Artikler, af hvilke kun nogle
faa, stærkt forvanskede, har fundet Plads i Samlingen
Littérature et Philosophie mélées.
Poesien er ham her Religionens Datter, l Anledning
af en Ode mod Guds Tilværelse skriver han: «Trangen
til at takke en velgørende Gud i et Sprog, der var
ham værdigt, avlede Poesien. Den delte fra sin Fødsel
Religionens Triumfer, der forenede de første Samfund
og begyndte Verdens Civilisation. Nutildags hvor
man for at nedbryde Samfundet angriber Religionen,
den eneste Trændse paa Meneskene, det eneste varige
Baand, der holder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
