Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - IX. Lyriken: Lamartine og Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyriken: Lamartine og Hugo
195
Un chant de féte de Néron) Martyrernes kvalfulde
Triumfer over den raa og vellystige Grusomhed,
for hvilken de udvortes talt bukker under,
og Sindbilledsproget er her det samme som hos
Chateaubriand. Det er den rettroende Adelsmand og
Præst, hvis Død paa Valpladsen eller under Faldøksen
billedligt fremstilles under Form af Slagterierne
paa den antike Cirkus. Til de smukkeste af disse
Digte hører det ældste, som besynger en lille Kres
af skyldfri unge Piger, der under Rædselsherredømmet
efter aarelang Fængsling blev henrettede uden Lov og
Dom paa en aldeles løs og falsk Mistanke om at have
vist Glæde ved Prøjsernes Indrykning i deres By (Les
vierges de Verdan). -Hugo søger at sværte Konventets
Domstol end yderligere end nødvendigt ved at paadigte
Anklageren Fouquier-Tinville en uren Tilbøjelighed
for sine Ofre og lade ham gøre dem krænkende Tilbud;
men selv uden uhistoriske Tilsætninger var disse
unge Kvinders Død saa oprørende, deres Skæbne saa
tragisk og deres Optræden saa yndefuld og værdig,
at de vel havde fortjent et digterisk Mindesmærke,
ja et endnu bedre end det, de ,fik af Hugo.*)
Men er Digterens Patos nu fuldt berettiget i Tilfælde
som dette, hvor Revolutionen viste sig fra sin mørke
og uretfærdige Side overfor Ungdom og Uskyld, saa
bliver den besynderligt skurrende og falsk, saasnart
hans Læresætninger kommer med i Spillet. Den Tone,
hvori han taler om Kongedømmet og Kongeherligheden,
er rent ulidelig. I Oden Ludvig d. 17de opfordrer Gud
Seraferne, Profeterne og Erkeenglene til at neje sig
for den nysankomne Tronfølger: <t>Courbez-vous, c’est
urt J?oz\ ja, ikke nok hermed, Gud selv tiltaler ham
ved hans Titel, ikke ved hans Navn: «0 Roi!* og minder
ham om, at Guds egen Søn var en Konge med Tornekrone
som han. l Digtet i Anledning af Greven af Chambords
Daab hedder det endnu stærkere: «Gud har givet os
en af sine Engle, ligesom han i gamle Dage gav os
sin Sø/z», og der mindes om, at det Vand af Jordans
Flod, som Chateaubriand har bragt hjem med og hvormed
Barnet døbes, er det samme, hvormed Jesus blev døbt;
Himlen har, siges der, villet, «at den beroligede
Verden allerede paa Daabens
*) Hvem der interesserer sig for deres virkelige
Historie kan finde den fortalt efter Grundskrifterne i
Cuvillier-Fleury’s Portraits politiques 1851, 377 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
