Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - X. Erotiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erotiken
199
fulde Aasyn. Dette gaar saa vidt, at Chateaubriand og
Eudoros begynder Fortællingen af deres Levned næsten
med samme Ord og med samme Betragtning. Eudoros siger:
«Da jeg fødtes ved Foden af Taygetos’s Bjærg, var
Havets sørgmodige Mumlen den første Lyd, der ramte
mit Øre. Mod hvormange Bredder har jeg ikke siden
set Bølgerne brydes, som jeg beskuer her! Hvem
kunde for nogle Aar siden have sagt mig, at jeg
skulde høre disse Bølger, som jeg saa rulle op paa
Messeniens smukke Sand,. sukke paa Italiens Kyster,
paa Batavernes, Briternes og Gallernes Strande!»
Og ganske saaledes siger Chateaubriand i sin Rejse i
Italien: «Da jeg fødtes paa Bretagnes Klipper, var
den første Lyd, som ramte mit Øre, efterat jeg var
kommen til Verden, Havets Brusen, og paa hvormange
Bredder har jeg ikke siden set de Bølger brydes, som
jeg finder her! Hvem kunde for nogle Aar siden have
sagt mig, at jeg ved Scipios og Vergils Grav skulde
høre de Bølger sukke, som rullede op mod mine Fødder
paa Englands Kyster og Marylands Strande* osv.
Begge disse Helte er da vidt omtumlede og prøvede Mænd
som Odysseus og Æneas. De har tilfælles Forundringen
over deres eget Livs Æventyr, Beundringen for deres
eget Selv, hvilket højere Magter har ført igennem
saa mange Skæbner. Dog endnu et Træk og et mere
betydningsfuldt er fælles: som Chateaubriand saaledes
er Eudoros Helten, der hidfører Kristendommens
Triumf paa Jorden. Chateaubriand gentager kun under
Napoleon, hvad Eudoros gjorde under Galerius; og
det er ikke hans Skyld, at han ikke blev Martyr;
Tanken om et Martyrium sysselsatte ham i hans
Ungdom; han udtalte oftere til Venner, at han ikke
vilde have veget tilbage for et saadant, ifald
det var blevet krævet af ham. Den Helteskikkelse,
der foresvæver ham som Forbillede, det er da intet
Mindre end Offeret, der bøder for Tidens Ugudelighed
og Frafald og som ved sin Gerning og sine Lidelser
stiller den vrede Gud tilfreds. I den første Udgave
af Martyrerne betegnes Eudoros endog ligefrem som
en Kristus af anden Rang. Det Udtryk bruges om ham,
at den Evige forlangte «en hel Hostie*. Paa dette
Sted gik af teologiske Hensyn Ordet vel ud i de
senere Udgaver. Men i Slutningen blev Forestillingen
sagtens ved en Uagtsomhed staaende og gør paa sit
Sted en næsten komisk Virkning. Hvor Eudoros martres,
hedder det: «Ildstolen var beredt. De Kristnes Lærer
prædiker Evangeliet med størst Veltalenhed, naar han
sidder i en glødende Stol. Serafer lod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
