Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - X. Erotiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Reaktionen i
Frankrig
Det sidste Par, ved hvilket vi maa dvæle, er Lamartine
og hans Elvire.
Lamartines Ungdomsdigte handlede om Kærlighed, men
om en Kærlighed saa ren, at den bestemtes som «en
Dobbeltbøn» (ane priere å deux). Den var udmalet
med al den ideale Forklarelse, som Døden skænker
Kærlighedens Genstand: Digteren presser sine Læber
mod det Grucifiks, som hans døende Elskede i sit
sidste Øjeblik har kysset, og Digtet Le Cracifix er
saa sjælfuldt, at man tror Lamartine, naar han i en
Anmærkning til Digtet har tilføjet: «Jeg gennemlæser
aldrig disse Vers.» I den betydeligt senere udgivne
Kærlighedsroman Raphael har Lamartine skildret dette
Forholds virkelige Historie, saa der falder et nyt
Lys over de vidtberømte Digte.
Elvire eller som hendes Navn lød Julie, er en ung,
forældreløs Dame, Kreolerinde, 28 Aar gammel,
der har ægtet en som Videnskabsmand berømt Olding
paa mere end 70 Aar for at have en Beskytter, men
uden at staa i andet Forhold til sin Mand end det,
hvori en Datter staar til sin Fader. Hun lider af en
Hjertefejl, der truer hendes Liv. I Savoien i Nærheden
af Søen Bourget, som Lamartine saa skønt har besunget,
hvor hun et Efteraar opholder sig for sin Helbreds
Skyld, træffer hun Bogens unge Helt. Raphael som
han hedder, der iøvrigt kun ved Navnet skiller sig
fra dens Forfatter, som her har fremstilt alle sine
virkelige Forhold, ja sine Venner og Bekendte med
Nævnelse af disses fulde Navn. Han har skildret sig
selv som han var, 24 Aar gammel, ung og fattig, ensom
og menneskesky, blød og sværmerisk, allerede lidt
træt og udtømt paa Grund af et Overmaal af sanselige
Udskejelser, led ved alle de hverdags og letfærdige
Forbindelser med Kvinder, hvori han havde levet.
Man kan iøvrigt ikke sige, at han har mishandlet sig
selv altfor slemt i Skildringen. Raphaels Følelsesliv
var, hedder det, saa fint, at hans Kammerater
spøgende betegnede ham som lidende af Hjemve efter
Himlen. Og Lamartine forsøger ret ubehændigt at give
os en Forestilling om denne Finhed: «Hvis han havde
ført Penselen, da havde han malt Madonna di Foligno,
og havde han ført Mejselen, vilde han have modeleret
Ganovas Psyche. Som Digter vilde han have skrevet
Jobs Klageraab til Gud, Herminias Stanzer hos Tasso,
Romeos og Julies Samtale i Maaneskin hos Shakespeare
og Lord Byrons Skildring af Haydee.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
