Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Reaktionen i Frankrig - XII. Det virkelige Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Reaktionen i
Frankrig
Lamennais vil fremdeles paavise det ufejlbarlige
Kendetegn paa Sandheden. Dette Kendetegn skal den
almindelige Overensstemmelse være. Men hvorpaa hviler
denne Overensstemmelses Autoritet? Har den en Grund
eller er den en Kendsgerning?
Hvis den har en Grund, hvis Afmenfornuften bør
afgive Reglen for den Enkeltes Fornuft, saa er jo
denne af Lamennais saa forsmaaede og ringeagtede
Enkeltfornuft i sidste Instans den højeste Dommer
over Sandheden. Thi dels er det den, der tillægger
den almindelige .Overensstemmelse den saa høje Værdi,
dels er det den, som afgør, hvorvidt der i hvert
enkelt Tilfælde finder almindelig Overensstemmelse
Sted eller ej.
Hvis den almindelige Overensstemmelses Autoritet
derimod er en Kendsgerning, det vil sige en Sag, som
simpelthen følger af vor Natur, saa er den Vished,
den indgyder os, i ingen Henseende forskellig fra al
anden Vished. Men nu har Lamennais jo netop selv taget
til Genmæle imod at udlede Vished af en indre Følelse,
ja endog bekæmpet vor Vished om vor egen Eksistens,
da den Vished, vi behøver, er den ufejlbarlige -
hvad i al Verden skal da nu gøre den umiddelbare
Autoritetstro mere ufejlbarlig end enhver anden
Vished?
Lamennais’ Bevisførelse mundede endelig ud i to
ufejlbare Autoriteter. Man hører paa Ordet «ufejlbar»,
at den katolske Kirke ikke er fjern. Det brænder
allerede. Ufejlbarheden ind-sniges som umiddelbar
Følge af Autoriteten.
Der er et Punkt, hvor alle Kirkefornyelsens
Læremestere mødes, et Punkt, hvorom Joseph de Maistre,
som indleder den, er fuldkomment enig med Lamennais,
som afslutter den, hvor betinget end forresten (som
hans Breve udviser), den Tilslutning var, som han
ydede sin nyeste Lærlings øvrige Paradokser. Det er
den pavelige Ufejlbarhed. Man maa erindre, at i det
18de Aarhundrede syntes Pavemagten død. En Pave havde
brevvekslet med Voltaire og modtaget Tilegnelsen
af hans Mahomet. Paven havde selv afskaffet sine
trofaste Janitsjarer, Jesuiterne. Den religiøse
Reaktion indvarsles da ved at man atter hævder,
ja, endog fra katolsk Synspunkt set, overdriver
Pavens Betydning. Maistre havde sagt: Uden Paven
ingen Autoritet; uden Autoritet ingen Tro o: uden
Pave ingen Tro. - Saaledes bliver Pavens Overhøjhed
Kristendommens egentlige Ophav og Kærne, indtil
Paven i vore Dage (hos Biskop Ségur) forvandles
til et Sakramente, til <Jesu virkelige Nærværelse
paa Jorden*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
